Kategoriarkiv: Blog

Her blogger jeg om lidt af hvert.

Et blogindlæg om lidt af hvert

Læsetid: 2 minutter

Min roman “Skadedyrene” er nu endelig kommet online igen. 🙂 Jeg tjekkede Saxos hjemmeside i går, og jeg opdagede, at min roman igen var der. Det var godt. I dag fik jeg så en e-mail fra Saxo Publish om, at min roman nu er online igen. Det er god service. 🙂 Nu mangler jeg så bare liiiiige, at der er nogle der køber min debutroman. 😉

Jeg har masser at se til, selvom jeg er jobsøgende. Jeg har gang i at skrive en ny roman udover at læse korrektur på nogle af mine andre romaner. Derudover bruger jeg selvfølgelig også tid på jobsøgning og diverse huslige ting.

En af de ting jeg bruger noget tid på for tiden er Discord. Jeg er på indtil flere servere, og det de alle fire har til fælles er skrivning. Jeg følger med på to servere, der er for hver deres specifikke web-roman, og de to andre er udsprunget af NaNoWriMo, da vi, der elsker at skrive, åbenbart ikke har nok i at være online på NaNoWriMos hjemmesider i november (hovedbegivenhed) og april og juli (der er sekundære begivenheder). April og juli er fokuseret omkring egne, valgfrie projekter, så der har man frie tøjler, så man selv bestemmer, om man vil skrive, læse korrektur, redigere etc.

Discord er et fantastisk supplement for Wrimo’er der ikke synes de tre måneder om året er nok til alle ens skriverier. Desuden er det fedt at være med i et fællesskab med nogle, som også elsker at skrive og læse.

Planen er at jeg skriver min nuværende roman færdig i løbet af juli, men det bliver nok lidt sporadisk, da jeg gerne vil holde ferie, når kæresten holder fri. Jeg satser dog på, at jeg i stedet for at skrive kan komme videre med at læse en af mine nyere romaner højt for ham. Det er en trilogi, så selvom hver enkelt del ikke er overvældende lang, så er den samlede roman rimelig lang. Jeg satser på at prøve at få udgivet dén roman via et traditionelt forlag. Så håber jeg bare, at der er nogen der gerne vil bide på. 🙂

Der arbejdes på problemet

Læsetid: < 1 minutter

Jeg skrev en e-mail til Saxo Publish i forgårs, og i dag har jeg fået svar. Det lader til, at der er gået noget galt i forbindelsen mellem Saxo Publish og en anden part. Forhåbentlig bliver problemet snart løst, men det er da i det mindste rart at vide, at det ikke er på grund af noget jeg har gjort (forkert). 🙂

Saxo Publish skal have ros for deres hurtige og venlige svar. Det er bare ærgerligt, at jeg i det hele taget har brug for at kontakte dem. Det synes de sikkert også selv, for det er da klart det mest optimale, at tingene bare fungerer. Forhåbentlig er disse problemer kun på grund af overgangen til deres nye system.

At kaste sig ud i noget nyt…

Læsetid: 4 minutter

Da jeg desværre stadig ikke har fået fast arbejde, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kan prøve at kaste mig ud i at prøve at få nogle af alle mine romaner udgivet. Jeg har jo ikke noget at miste… Mange forfattere kan ikke leve af deres skriverier, og de er dermed nødt til at kunne klare sig med meget lidt (og måske med økonomisk hjælp fra en ægtefælle/kæreste). Da jeg i forvejen ikke har nogen indtægt, så er der ikke nogen forskel på dét for mit vedkommende.

Jeg fifler p.t. med selvudgivelse, hvilket blandt andet omfatter korrekturlæsning, opsætning til tryk og opsætning til e-bog. Jeg lærer en masse om formatering og lækker opsætning samt grafisk layout af omslag. Det er en spændende proces. Jeg håber dog, at det resulterer i en lækker trykt bog, når jeg er færdig med mit projekt. Print on Demand-konceptet er rigtig godt, da man dermed sparer ressourcer, og fordi man ikke risikerer nogle udgifter til bøger, der måske aldrig bliver solgt.

Mit første projekt er en roman, som jeg skrev for godt og vel 10 år siden. Jeg tænker, at det er en god idé at bruge nogle af mit lidt ældre skriverier som forsøgskanin for at se hvordan det hele virker. Jeg synes dog, at jeg allerede er ret godt inde i det. Det virker ret nemt at gå til. Hvis man har blot nogenlunde forstand på opsætning af tekst, så er det ikke så svært, tror jeg.

Jeg skal have bestilt et prøvetryk af min første trykte roman, inden jeg eventuelt bestiller nogle bøger, som jeg kan forære til venner/familie. Jeg har en idé om, at prøvetrykket vil blive ret vigtigt, da jeg regner med at få en betalæser. He he… Så er det godt, man kender nogle der elsker at læse. Jeg er spændt på at se, hvad min potentielle betalæser vil sige til min roman. Hvis hun siger, at den er elendig, så kan jeg nok godt lade være med at gøre alt for meget mere ud af den… 🙂

Det er nok meget normalt, at man som (spirende) forfatter veksler mellem at tænke, at det man har skrevet er super godt, og at det man har skrevet er elendigt. Ha ha! Den roman jeg er i gang med at skrive nu er en rigtig god historie – det synes jeg da selv – men jeg håber bare, at jeg formår at skrive den godt nok. Forhåbentlig er min skrivestil fængende og levende, selvom der måske ikke altid sker så meget i historien.

Jeg beundrer en forfatter som Stephen King, der kan skrive om næsten ingenting og stadig formå at gøre historien spændende (her tænker jeg på hans roman “Pigen der elskede Tom Gordon“). Man kunne skrive en meget omfattende historie på ret få sider, hvis man kun beskrev selve handlingen, men det der gør en historie levende er vel blandt andet beskrivelser af omgivelserne, beskrivelser af karakterernes humør, dialog og måske en alvidende fortæller, der kan læse karakterernes tanker…

Den roman jeg skriver på nu bliver vist ret lang. Jeg vidste fra starten, at de 50.000 ord, som man skal skrive hvis man deltager i NaNoWriMo ikke ville være nok til min historie, og det er derfor jeg har valgt at “snyde” lidt i år. Jeg snyder dog ikke nogen, da konceptet er der for forfatterens egen skyld.

For dem der ikke kender NaNoWriMo, så går det ud på, at man skriver en roman på en måned. Målet er 50.000 ord (i november). NaNoWriMo står for National Novel Writing Month. Det blev startet i USA af en mand ved navn Chris Baty, som gerne ville motivere sig selv til at få skrevet. Så NaNoWriMo startede som et ret lille event, hvor det kun var Baty og nogle af hans venner og bekendte, der deltog. Sidenhen har det grebet om sig, og der er deltagere fra mange forskellige lande. Det er stadig et non-profit foretagende, og det synes jeg er fedt.

Det er vidt forskelligt, hvad folk skriver, hviket sprog de skriver på, og hvor meget den enkelte skriver. Man kan sagtens skrive meget mere end de 50.000 ord, hvis man har lyst til det. Det er ikke nogen konkurrence. Det er blot en ekstra motivation for spirende forfattere til at få sat sig ned og skrevet den roman i stedet for at lade det blive ved tanken. Hvis man når op over de 50.000 ord inden november er gået, så kan man validere sin roman og blive erklæret for “vinder”.

En af de gode ting ved NaNoWrimo er sammenholdet. Der er et helt forum og os i Danmark har vores eget sted, hvor vi kan skrive med hinanden. NaNoWriMo har hjulpet mig til at skrive en del… specielt de år efter jeg var færdiguddannet. For selvom jeg havde en masse tid, så fik jeg mig først taget sammen til at skrive i forbindelse med NaNoWriMo. Hvis du er interesseret i at vide mere om det, så kan du tjekke det ud her: https://nanowrimo.org/

Håb forude…?

Læsetid: < 1 minutter

Det lader til, at mit seneste blogindlæg har sat gang i noget god karma. Det håber jeg i hvert fald. Eller også er det bare helt tilfældigt. Uanset hvad, så er jeg i hvert fald glad for de seneste positive nyheder. I sidste uge blev jeg inviteret til en jobsamtale, som jeg selvfølgelig takkede ja tak til. Jeg skal til jobsamtalen i morgen, og jeg håber på det bedste. Jeg tror faktisk, at der er en rimelig god chance for, at jeg får jobbet. Men nu får vi jo at se, hvad der sker. Man kan selvfølgelig aldrig vide, hvem man er “oppe i mod”.

I dag, ud af det blå, der fik jeg så en anden god nyhed. Jeg har mulighed for snart at starte i et tidsbegrænset job, et sted jeg tidligere har arbejdet (også i et tidsbegrænset job). Og det er jo en god start. Jeg vil dog lige i første omgang tage en ting ad gangen, og så se hvad det kan blive til, hvor og hvornår. Det er i hvert fald dejligt, at det endelig lader til at lykken tilsmiler mig.

Første trin er jobsamtalen i morgen, hvilket jeg er ret spændt på. Wish me luck! 🙂

Er det helt håbløst?

Læsetid: 5 minutter

Først og fremmest undskyld til dem der eventuelt læser min blog. Undskyld fordi jeg ikke er bedre til at skrive på min blog oftere. Når det så er sagt, så er der dog ikke så meget nyt at berette om. Jeg er stadig/igen jobsøgende, og dét, som jeg havde håbet på ville blive til et fast job, mislykkedes på falderebet.

Siden jeg skrev blogindlæg sidst har jeg været i praktik/løntilskud to steder. Det første sted var Randers Kommune. Det var udemærket, og jeg havde flinke kolleger. Det handlede desværre ikke helt om det, som jeg havde håbet på, men jeg fik da nogle nye kompetencer, som jeg kunne skrive på CV’et, og som jeg stadig nævner i mine ansøgninger. Desværre har det ikke resulteret i et job endnu. Inden jeg startede hos Randers Kommune havde jeg faktisk to praktiksteder, jeg kunne vælge mellem. Og jeg valgte Randers Kommune fremfor Favrskov Forsyning, selvom jobopgaverne hos Favrskov Forsyning lød til at være udemærket. Det var også nogle flinke mennesker, jeg var til praktiksamtale med, og det ærgrede mig derfor at sige nej til dem. Jeg havde ikke regnet med, at nogen af de to steder kunne blive til et fast (eller tidsbegrænset) job, så jeg valgte Randers Kommune ud fra den formodning, at det var det sted med de arbejdsopgaver, der bedst ville styrke mit CV i forhold til et fremtidigt job. Min formodning om, at praktikken ikke kunne blive til et job holdt desværre stik. Det skulle dog desværre vise sig, at hende der fik praktikken hos Favrskov Forsyning i stedet for mig efterfølgende blev tilbudt en tidsbegrænset, men ordinær, stilling. Hun har dog godt nok en lidt anden profil end mig, så det er ikke sikkert, at jeg ville være blevet tilbudt det samme, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig, og ærgres over det jeg eventuelt er gået glip af.

Senere kom jeg i virksomhedspraktik hos Hinnerup Hvidevarer & Belysning. Et hyggeligt og godt sted. Det viste sig at være meget bedre, end jeg havde forventet og troet, og mine kolleger var rigtig flinke. Jeg var så heldig, at min praktik blev forlænget så meget den kunne, og da praktikken til sidst ikke kunne forlænges mere, så blev jeg ansat i løntilskud, hvilket jeg var rigtig glad og taknemmelig for. Jeg ville dog bare gerne helst have et fast job, men jeg var glad for at få noget længere tid hos mine flinke kolleger. Da løntilskuddet stoppede, var min chef desværre nødt til at sige stop på grund af besparelser. Mine kolleger (og jeg) var rigtig kede af, at jeg ikke kunne blive, men jeg har tilgengæld fået nogle gode kompetencer. På baggrund af det job, er jeg blevet meget mere bevidst om, hvilken type job, det egentlig er, jeg gerne vil have. Og derfor søger jeg primært job, der minder om det jeg havde hos Hinnerup Hvidevarer & Belysning, da jeg har fundet ud af, at det er en type job, der passer rigtig godt til mig både personlighedsmæssigt men også kompetencemæssigt. Jeg lærte en masse nye ting, jeg har fået et større netværk med flinke mennesker, og jeg har fået en rigtig god udtalelse med på vejen. Det er alt sammen guld værd, men det har desværre heller ikke resulteret i et job (endnu).

Selvom jeg (stadig) ikke har et job, og jeg har en masse fritid, så føler jeg ikke rigtig at min fritid er “min”. Der er dog ikke nogen, der ånder mig i nakken og tjekker om jeg søger x antal job om ugen… altså udover mig selv. Selvom jeg selv bestemmer hvilke job jeg søger, og der ikke er nogen fra Jobcenteret at stå til ansvar over for, så har jeg alligevel en samvittighed der siger, at jeg skal søge-søge-søge job flere gange om ugen. Min fritid har en værdi, selvfølgelig, men eftersom der ikke er noget bestemt jeg skal nå, så mister den alligevel lidt af sin værdi. Jo mere fritid man har, jo mindre er den værd, føler jeg. Jeg ville dog ikke arbejde 24/7, for der bør være, efter min mening, en vis balance mellem arbejde og fritid. Jeg har ting jeg skal ordne (jobsøgning, indkøb, tøjvask, oprydning, rengøring, etc.), og det får jeg gjort. Men alle de andre ting, som jeg egentlig gerne ville gøre, men som jeg ikke får taget mig sammen til, dem udskyder jeg, fordi jeg tænker, at jeg kan gøre det i morgen. Såsom at få skrevet blog… Det har jeg udskudt. Ikke fordi jeg ikke havde tid, men fordi jeg har lavet andre ting, og tænkt at der måske ikke var så meget at fortælle alligevel. Min bedre halvdel kommer med forslag til hvad jeg kan gøre (med al den fritid jeg har, men som jeg ikke får så meget konstruktivt ud af, som jeg gerne ville), og han nævnte forleden, at jeg kan skrive musikanmeldelser. Han har ret. Jeg var egentlig i gang med det, men jeg nåede kun at skrive nogle få anmeldelser, inden jeg holdt op med det. Mine anmeldelser breder sig nok over for mange forskellige ting, så hvis jeg kun skal fokusere på at anmelde én ting, så er det musik. Mine anmeldelser ER at finde her på bloggen, men de forsvinder bare ud af bunden, så man skal klikke tilbage for at se dem. Jeg har tænkt mig at lave et nyt menupunkt med “Anmeldelser”, som derefter skal være inddelt i kategorier (eller også skal der ikke være nogen underpunkter, men bare en side med alle mine musikanmeldelser). Jeg bilder mig selv ind, at jeg er god til at anmelde musik, men det sørgelige er, at der måske slet ikke er nogen der læser mine anmeldelser. Ergo tænker jeg, at det vil hjælpe lidt, hvis jeg laver et menupunkt i stedet for at de ligger og roder i min blog. 🙂

Ak… jeg havde måske alligevel noget på hjerte. Jeg håber, at der er andre der læser tekster på min hjemmeside end mig selv. Du må endelig lægge en besked, så jeg ved, at der er nogen derude. Og du er velkommen til at følge med fremover, for jeg planlægger at være mere aktiv på min hjemmeside, så du kan forvente nyt indhold, men også ændringer i hjemmesidestrukturen.

Virksomhedspraktik, traineeprojekt og fortsat jobsøgning

Læsetid: < 1 minutter

Virksomhedspraktikken er for længst overstået. Jeg kunne godt finde på at tage hen forbi mit praktiksted for at sige hej. Jeg tror at de stadig kan huske mig, selvom tiden bare er fløjet af sted. Det ville dog være fedt hvis jeg på et sådant besøg kunne fortælle dem at jeg har fået et fast arbejde. Det lader dog desværre stadig vente på sig. Jeg håber på at mine chancer for at få et job forbedres ved at deltage i et traineeprojekt som vist meget snart skydes i gang. Jeg mangler jo nok erhvervserfaring, men det er noget sådant et traineeprojekt vil kunne give mig. Jeg søger stadig flittigt job, og så håber jeg bare på at det en dag sker at jeg får et. Jeg bliver mindre og mindre kræsen, men det er ikke nødvendigvis en god ting, da jeg desværre godt kan risikere at blive sorteret fra til jobs som jeg ville være overkvaliceret til. Jeg har ikke tænkt sådan selv indtil for nylig  jeg har kun tænkt på at jeg ville blive sorteret fra på grund af manglende erfaring. Nå, vi må se om det traineeprojekt bærer frugt.

Virksomhedspraktik

Læsetid: 2 minutter

Jeg har været så heldig at være hos et (indtil videre i hvert fald) spændende  praktiksted. Jeg startede i virksomhedspraktik i forgårs. Det har været lidt stille de første par dage, men i dag kom jeg for alvor i gang med rent faktisk at udføre arbejde der kan gavne praktikstedet.

Jeg har lige læst om frustrationen ved at skulle søge jobs samtidig med, at man sidder i fuldtids virksomhedspraktik. Indtil videre er jeg ved godt mod, og jeg formår at kigge efter jobs og planlægge hvilke jobs jeg skal søge på fredag. Jeg har planlagt at fredag skal være min jobsøgningsdag, da jeg har tidligt fri om fredagen.

Det jeg læste om virksomhedspraktik og frustration var ret spændende, for der stod også noget om understress og at man faktisk kan blive mere stresset af, at skulle lade som om at man laver noget, i stedet for rent faktisk at have meget arbejde der skal udføres. Javel! Så blev jeg det klogere. Når jeg tænker over det, så giver det rent faktisk god mening, for i går og i forgårs hvor der ikke var så meget jeg kunne lave (fordi jeg ikke var koblet op på deres IT-system endnu) føltes tiden lang, og jeg var ikke ved så godt mod da jeg kom hjem. Jeg var dog god til at sætte mig selv i gang med at lave ét eller andet, så jeg ikke bare sad og kukkelurede.

I dag var det faktisk fedt, for det føltes som om, at tiden gik hurtigere hvor jeg rent faktisk havde en konkret arbejdsopgave, og jeg var ved godt mod da jeg kom hjem (og er det stadig). Jeg ser faktisk frem til at skulle møde i morgen så jeg kan fortsætte på den arbejdsopgave jeg arbejdede på i dag. Jeg er (indtil videre) glad for mit praktiksted og det håber jeg, at jeg bliver ved med at være. Når man tænker på hvad ledige ellers kan blive sendt ud i i forbindelse med aktivering, så tror jeg faktisk, at jeg har været heldig.

Hvis I er interesserede i den føromtalte tekst jeg læste om virksomhedspraktik, så er linket her: http://ledighedsstress.dk/sp%C3%A6nder-virksomhedspraktikken-ben

Min kandidatafhandling

Læsetid: < 1 minutter

Hvorfor ikke lægge min kandidatafhandling ud på nettet, så andre (eventuelt) kan få glæde af den?

Jeg skrev speciale om oversættelsesteori på sætningsniveau. Jeg sammenlignede og analyserede udvalgte tekststykker fra Wuthering Heights/Stormfulde Højder. Jeg håber, at du/I eventuelt kan få lidt glæde af mit speciale. Og hvis ikke, så har jeg det i det mindste godt med at se min kandidatafhandling online, så den kan minde mig om hvilken bedrift det er at skrive speciale.

Min kandidatafhandling (hoveddokument)

Bilag til min kandidatafhandling

At være (frustreret) jobsøgende

Læsetid: 4 minutter

Der er gået cirka et halvt år siden jeg blev færdiguddannet. Med en kandidatuddannelse i baghånden, PLUS en multimediedesigneruddannelse, havde jeg forestillet mig (og håbet), at jeg nemt ville få et job. Det er åbenbart ikke så lige til… Den typiske tilbagemelding er selvfølgelig først en tak for min interesse for stillingen og dernæst et pænt afslag. En del tilbagemeldinger byder dog også på information om hvor mange ansøgninger de har modtaget til den pågældende stilling, og jeg må sige at antallet overrasker mig. Det ligger typisk på mellem 100 og 300. Også selvom det ‘kun’ er 100 ansøgninger, er det alligevel mange. Så jeg tænker, hvad gør sådan en nyuddannet som mig lige for at skille sig ud? Der er mange ansøgere til de opslåede stillinger, så jeg må indse, at en oplagt mulighed må være, at søge uopfordret og så bare håbe på, at man havner hos den rigtige person, på det rigtige tidspunkt. Det mest ‘vovede’ jeg har prøvet er, at skrive min ansøgning som et digt. Det virkede oplagt da stillingen var/er meget sproglig og kreativ. Jeg afventer stadig svar på den ansøgning, og jeg håber på det bedste. Hvis alternativet er, at jeg alligevel bare havde fået/får afslag, kunne jeg lige så godt satse på at skille mig ud i det hav af ansøgninger, som de sikkert har fået.

Udover at søge jobs får jeg ikke lavet ret meget andet end mine dagligdags gøremål. Det er lidt af et dilemma, for den fritid jeg har tilovers når jeg har søgt de jobs der er at søge, har jeg stadig mere fritid end hvis jeg havde haft et job. Med den fritid jeg har, burde jeg kunne få en masse fra hånden, men jeg er bange for at dilemmaet består i, at jeg ikke værdsætter min fritid. Den fritid jeg har, føles ikke rigtig som fritid, for som jobsøgende har man ikke rigtigt fri. Det føles i hvert fald ikke sådan. Jeg vil gerne have et job — det skal bare være det rigtige, eller i hvert fald tilnærmelsesvis det rigtige. At have et fast job vil formentlig få mig til at værdsætte min fritid og rent faktisk få flere ting gjort end jeg gør nu. Ak ja, selv min blog har lidt under det. Nu har jeg så endelig taget mig sammen til at få skrevet et blogindlæg. Dilemmaet med at være jobsøgende er, at man aldrig rigtigt (føler at man) har fri. Jeg er blevet rådet til at nyde den frihed jeg har som jobsøgende, men for mig er det bare frustrerende. Når jeg har søgt de job der nu engang er at søge, føler jeg alligevel ikke rigtig at jeg kan ‘holde fri’ og få lavet nogle af alle de ting som jeg ellers gerne vil have lavet. Dermed går dagende typisk med jobsøgning, handle ind, tøjvask, oprydning og rengøring… dsv. alle de der dagligdagsting som jeg også ville skulle gøre hvis jeg havde et job.

Jeg bliver selvfølgelig frustreret over de afslag jeg får, men det er vel ligesom bare det der følger med når man er jobsøgende. Som jobsøgende skal man være vedholdende og optimistisk, også selvom man får det ene afslag efter det andet. Det kan til tider godt være ret hårdt, men heldigvis har jeg en sød kæreste, som er god til at opmuntre mig og minde mig om, at jeg bare skal blive ved og ikke give op. Afslagene er naturlige da der typisk er flere end hundrede ansøgere til ét job. Jeg prøver på ikke at tage det personligt, og så søge alle de relevante og/eller interessante job jeg kan finde. Jeg vil forsøge mig mere med uopfordrede ansøgninger, selvom idéen er lidt skræmmende. Det er lidt ligesom at famle i blinde… Til en opslået stilling kan man i det mindste få en god idé om, hvad det er, man selv skal lægge vægt på i ansøgningen. Men som en wanna-be-forfatter som mig har det dog også en vis tiltrækning, at kunne skrive en ‘fri’ ansøgning, og fremhæve alle de ting man selv har lyst til at fremhæve. Måske det i virkeligheden er en bedre vej frem mod drømmejobbet?

Nå, det må vist være nok for denne gang. Jeg håber at jeg kan finde en måde at ‘holde fri’ på som jobsøgende, sådan at jeg får søgt en masse jobs samtidig med at jeg også får gjort nogle af de ting jeg også gerne vil have gjort, men som jeg ellers bare udskyder. Så må vi se hvornår jeg får skrevet et nyt blogindlæg. Indtil da, så håber jeg at I nyder jeres tid, uanset om I har arbejde, er studerende, er pensionister eller er jobsøgende ligesom mig. 🙂

Endelig færdiguddannet! :)

Læsetid: < 1 minutter

Jeg bestod min sidste eksamen d. 25. juni og siden da har jeg haft travlt med at melde mig som jobsøgende, være på ferie, søge job og lave praktiske ting og være på udflugter. Ak ja. Der er nu gået ca. 5 år siden jeg startede på bacheloren i erhvervssprog og erhvervskommunikation i engelsk og fransk. Både de tre år på bacheloren og de to år på kandidaten føles ikke som ret lang tid. At tiden lader til at være fløjet af sted, tyder på at jeg har valgt den rigtige uddannelse. 🙂

Nu er jeg så cand.ling.merc i engelsk med profilen translatør/tolk og leder efter et relevant og interessant job. Hvis du/I kender nogen der mangler en translatør, må du/I endelig sige til! 🙂

Nu hvor jeg er færdiguddannet, kan jeg lægge studierne bag mig. Dog vil jeg muligvis få brug for efteruddannelse senere hen, men alting til sin tid. Imidlertid betyder det at være færdiguddannet, at jeg nu forsøger at sælge de bøger jeg ikke ønsker at beholde.