Bare Det Var Mig

Bare det var mig som kunne løbe og lege
Måske ville jeg blive set som én af de seje
Så ville min verden være så meget anderledes

Bare det var mig som havde begge ben
Jeg kunne klatre i træer og samle på sten
Så behøvede jeg aldrig at bede om hjælp

Bare det var mig som fik lidt respekt
Jeg ville dog aldrig gå så langt som ind i en sekt
Det tror jeg nemlig man kun bliver mærkelig af

Bare det var mig som var en af de pæne
For ik’ at føle skam over at ligge nøgen på min plæne
Men det er vist kun mit drømmeri

Bare det var mig som ikke var døden nær igen
For lægen min kære ven, har opdaget kræft i mit andet ben
Bare det nu ikke viser sig at være for sent…

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.