Det lader til, at mit seneste blogindlæg har sat gang i noget god karma. Det håber jeg i hvert fald. Eller også er det bare helt tilfældigt. Uanset hvad, så er jeg i hvert fald glad for de seneste positive nyheder. I sidste uge blev jeg inviteret til en jobsamtale, som jeg selvfølgelig takkede ja tak til. Jeg skal til jobsamtalen i morgen, og jeg håber på det bedste. Jeg tror faktisk, at der er en rimelig god chance for, at jeg får jobbet. Men nu får vi jo at se, hvad der sker. Man kan selvfølgelig aldrig vide, hvem man er “oppe i mod”.
I dag, ud af det blå, der fik jeg så en anden god nyhed. Jeg har mulighed for snart at starte i et tidsbegrænset job, et sted jeg tidligere har arbejdet (også i et tidsbegrænset job). Og det er jo en god start. Jeg vil dog lige i første omgang tage en ting ad gangen, og så se hvad det kan blive til, hvor og hvornår. Det er i hvert fald dejligt, at det endelig lader til at lykken tilsmiler mig.
Første trin er jobsamtalen i morgen, hvilket jeg er ret spændt på. Wish me luck! 🙂