Læsetid: 4 minutter
Da jeg desværre stadig ikke har fået fast arbejde, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kan prøve at kaste mig ud i at prøve at få nogle af alle mine romaner udgivet. Jeg har jo ikke noget at miste… Mange forfattere kan ikke leve af deres skriverier, og de er dermed nødt til at kunne klare sig med meget lidt (og måske med økonomisk hjælp fra en ægtefælle/kæreste). Da jeg i forvejen ikke har nogen indtægt, så er der ikke nogen forskel på dét for mit vedkommende.
Jeg fifler p.t. med selvudgivelse, hvilket blandt andet omfatter korrekturlæsning, opsætning til tryk og opsætning til e-bog. Jeg lærer en masse om formatering og lækker opsætning samt grafisk layout af omslag. Det er en spændende proces. Jeg håber dog, at det resulterer i en lækker trykt bog, når jeg er færdig med mit projekt. Print on Demand-konceptet er rigtig godt, da man dermed sparer ressourcer, og fordi man ikke risikerer nogle udgifter til bøger, der måske aldrig bliver solgt.
Mit første projekt er en roman, som jeg skrev for godt og vel 10 år siden. Jeg tænker, at det er en god idé at bruge nogle af mit lidt ældre skriverier som forsøgskanin for at se hvordan det hele virker. Jeg synes dog, at jeg allerede er ret godt inde i det. Det virker ret nemt at gå til. Hvis man har blot nogenlunde forstand på opsætning af tekst, så er det ikke så svært, tror jeg.
Jeg skal have bestilt et prøvetryk af min første trykte roman, inden jeg eventuelt bestiller nogle bøger, som jeg kan forære til venner/familie. Jeg har en idé om, at prøvetrykket vil blive ret vigtigt, da jeg regner med at få en betalæser. He he… Så er det godt, man kender nogle der elsker at læse. Jeg er spændt på at se, hvad min potentielle betalæser vil sige til min roman. Hvis hun siger, at den er elendig, så kan jeg nok godt lade være med at gøre alt for meget mere ud af den… 🙂
Det er nok meget normalt, at man som (spirende) forfatter veksler mellem at tænke, at det man har skrevet er super godt, og at det man har skrevet er elendigt. Ha ha! Den roman jeg er i gang med at skrive nu er en rigtig god historie – det synes jeg da selv – men jeg håber bare, at jeg formår at skrive den godt nok. Forhåbentlig er min skrivestil fængende og levende, selvom der måske ikke altid sker så meget i historien.
Jeg beundrer en forfatter som Stephen King, der kan skrive om næsten ingenting og stadig formå at gøre historien spændende (her tænker jeg på hans roman “Pigen der elskede Tom Gordon“). Man kunne skrive en meget omfattende historie på ret få sider, hvis man kun beskrev selve handlingen, men det der gør en historie levende er vel blandt andet beskrivelser af omgivelserne, beskrivelser af karakterernes humør, dialog og måske en alvidende fortæller, der kan læse karakterernes tanker…
Den roman jeg skriver på nu bliver vist ret lang. Jeg vidste fra starten, at de 50.000 ord, som man skal skrive hvis man deltager i NaNoWriMo ikke ville være nok til min historie, og det er derfor jeg har valgt at “snyde” lidt i år. Jeg snyder dog ikke nogen, da konceptet er der for forfatterens egen skyld.
For dem der ikke kender NaNoWriMo, så går det ud på, at man skriver en roman på en måned. Målet er 50.000 ord (i november). NaNoWriMo står for National Novel Writing Month. Det blev startet i USA af en mand ved navn Chris Baty, som gerne ville motivere sig selv til at få skrevet. Så NaNoWriMo startede som et ret lille event, hvor det kun var Baty og nogle af hans venner og bekendte, der deltog. Sidenhen har det grebet om sig, og der er deltagere fra mange forskellige lande. Det er stadig et non-profit foretagende, og det synes jeg er fedt.
Det er vidt forskelligt, hvad folk skriver, hviket sprog de skriver på, og hvor meget den enkelte skriver. Man kan sagtens skrive meget mere end de 50.000 ord, hvis man har lyst til det. Det er ikke nogen konkurrence. Det er blot en ekstra motivation for spirende forfattere til at få sat sig ned og skrevet den roman i stedet for at lade det blive ved tanken. Hvis man når op over de 50.000 ord inden november er gået, så kan man validere sin roman og blive erklæret for “vinder”.
En af de gode ting ved NaNoWrimo er sammenholdet. Der er et helt forum og os i Danmark har vores eget sted, hvor vi kan skrive med hinanden. NaNoWriMo har hjulpet mig til at skrive en del… specielt de år efter jeg var færdiguddannet. For selvom jeg havde en masse tid, så fik jeg mig først taget sammen til at skrive i forbindelse med NaNoWriMo. Hvis du er interesseret i at vide mere om det, så kan du tjekke det ud her: https://nanowrimo.org/