Britney Spears – Britney Jean [Deluxe Version], 2013

Læsetid: 4 minutter

Britney Jean [Deluxe Version]

Britney Spears’ nye album skuffede en lille smule, men måske er det bare mig der bedre kan lide hendes ældre stil (fra dengang hun lavede sine første hits). Hendes album er dog ok, og det ender derfor på 4 stjerner i gennemsnit. Jeg kan godt lide både smukke ballader og fede uptempo-numre, men stilen på Britneys nyeste album er meget i tråd med stilen på hendes forrige album (Femme Fatale). Hendes Britney Jean-album er fuld af uptempo-numre, men de er dog i en genre som ikke helt har samme plads i mit hjerte som standard pop. Jeg går ud fra at den slags musiknumre er dem man i USA ville kalde bangere. Der er også nogle stille ballader på Britneys nye album, og de er mere en stil jeg godt kan lide. Den version jeg her anmelder er Deluxe-versionen som indeholder fire bonusnumre (tracks 11-14). Jeg er glad for at det er dén version jeg fik i julegave, for jeg synes at nogle af Britneys bedste numre på dette album er blandt de fire bonusnumre. Fordelingen af stjerner kan ses nedenfor.

1. Alien — 3:56 ****
2. Work B**ch — 4:08 ***
3. Perfume — 4:01 *****
4. It Should Be Easy — 3:27 ***
5. Tik Tik Boom — 2:58 ****
6. Body Ache — 3:27 ****
7. Til It’s Gone — 3:44 ***
8. Passenger — 3:41 ****
9. Chillin’ With You — 3:39 ***
10. Don’t Cry — 3:16 ****
11. Brightest Morning Star — 3:00 ****
12. Hold On Tight — 3:28 ****
13. Now That I Found You — 4:17 *****
14. Perfume (The Dreaming Remix) — 4:02 *****

Total spilletid: 50 minutter og 59 sekunder

Britney har fået selskab på sit nyeste album, og gæstestjernerne omfatter will.i.am, T.I. og Britneys lillesøster Jamie Lynn. will.iam gør ikke noget godt for nummeret It Should Be Easy. Gæsteoptræden eller ej, så er nummeret blot middelmådigt. Nummeret Tik Tik Boom som T.I. er med på, kan jeg dog lidt bedre lide. Det får derfor fire stjerner. Jamie Lynn synger faktisk helt udemærket — jeg vil næsten vove den påstand at hun har en bedre stemme end Britney (i hvert fald på det nummer) — men trods de gode vokaler, så indeholder det nummer nogle elementer af wanna-be et eller andet udefinerbart som gør at jeg hælder til de tre stjerner og ikke fire som jeg synes nummeret fortjener under versene. Men overgangene og omkvædene ødelægger desværre sangen så derfor ender nummeret på tre stjerner. Resten af numrene er enten middelmådige eller ok. Der er få undtagelser til reglen da der er 2 (3) numre der får fem stjerner. Jeg kan godt lide hendes sang Perfume (og også remixet) og jeg kan også godt lide balladen Now That I Found You. Alt i alt er det et ok album, men det er jo trods alt Britney Spears (én af de store kunstnere i USA), så jeg havde forventet kun at give enten fire eller fem til hendes nye numre (ergo ikke nogen treere eller lavere). Det er muligt at stilen på hendes nyere album appellerer mere til teenagere som sikkert synes nummeret er fuld af super gode numre, for jeg kan sagtens forestille mig en teenagefest hvor Britney Jean-albummet bliver smidt på anlægget (eller nok nærmere bliver afspillet via en iPod eller lignende musikafspiller) for at festdeltagerne kan komme i feststemning. I det lys vil albummet nok lyde bedre end hvis/når man bare sidder lige så stille og lytter til det. Men når alt kommer til alt, er det alligevel et ok album. Det passer nok fint til en god gang rengøring eller madlavning hvor man har brug for noget musik med gang i. 🙂

Korte facts:
Indtryk af coverindlægslayout: Rent, simpelt, indbydende. Layout er glat og det har rene linjer – det passer godt sammen med musikstilen. Coverindlægget er et eksempel på flot design. Der er masser af billeder af Britney Spears — både nye og gamle. Der er også et billede af Britney sammen med sine to sønner.
Udgivelsesår: 2013
Producere og co-producere: William Orbit & HyGrade, Sebastian Ingrosso, Otto Knows, will.i.am., Keith Harris, Christopher Braide, David Guetta, Giorgio Tuinfort, Nicky Romero, Marcus van Wattum, Anthony Preston, Damien LeRoy, Diplo, FRESHM3N, Dr. Luke & Cirkut, KoOoLkOjAk & A.C.
Pladeselskab: RCA Records/Sony Music
Står sangteksterne i coverindlægget?: Nej
Sangskrivere:
1: Britney Spears, William Orbit, Dan Traynor, Ana Diaz og Anthony Preston
2: Britney Spears, William Adams, Otto Jetman, Sebastian Ingrosso, Anthony Preston og Ruth-Anne Cunningham
3: Britney Spears, Sia Furler og Christopher Braide
4: Britney Spears, William Adams, David Guetta, Giorgio Tuinfort, Nick Rotteveel og Marcus van Wattum
5: Britney Spears, Anthony Preston, Onique “Sparrow” Williams, Clifford Joseph Harris Jr, Andre Lindal, Damien LeRoy og Joakim Haukass
6: Britney Spears, David Guetta, Giorgio Tuinfort, Luciana Caporaso, Nick Clow, Myah Marie Langston, Anthony Preston, Richard Gonzales og Jose Luna
7: Britney Spears, Jenson Vaughan, Rosette Sharma, Anthony Preston, Giorgio Tuinfort, David Guetta og William Adams
8: Britney Spears, Thomas Pentz, Sia Furler, Andrew Swanson og Katy Perry
9: Britney Spears, William Adams, Anthony Preston og Joshua Lopez
10: Britney Spears, William Adams, Joshua Lopez og Richard Gonzales
11: Britney Spears, Lukasz Gottwald, Sia Furler og Henry Walter
12: Britney Spears og Allan P. Grigg
13: Britney Spears, Danny O’Donoghue, Giorgio Tuinfort, David Guetta og Frederic Riesterer
14: Britney Spears, Sia Furler og Christopher Braide