Hun flirter med dem og føler sig bedre tilpas. Hun kigger dem dybt i øjnene, kører en hånd igennem sit hår, lægger en hånd på fyrens lår, og hun elsker den opmærksomhed de giver hende. Hun giver den hele armen på dansegulvet, og lader fyre gnubbe sig op ad hende, hun har ikke noget imod det; det får hende blot til at føle sig eftertragtet. Hun kan godt lide følelsen af at være begæret, men hun agter ikke at gå i seng med nogen af de tilfældige fyre som hun ustandseligt flirter med. Hun føler ikke skam. Hun føler ikke at hun gør noget forkert. Hvis fyren tror at hun ønsker mere end blot en lille flirt i en bar, eller på et dansegulv, så er det hans fejl. Det kan godt være at hun udviser alle signalerne på at hun gerne vil mere end blot det, men det står i hendes magt at sige fra. Hun kan sige fra, og det gør hun. Hun tager endnu engang i byen på et tilfældigt sted og finder en tilfældig fyr. Hun har ikke ret store krav til hans udseende, bare han ser ud til at sluge hende råt. Hun har altid fået at vide at hun ser godt ud, og hun synes da også selv at hun ikke ser værst ud. Hun lader fyren komme tæt på, og de danser udfordrende dans. De danser, nej, nærmere gnubber sig op og ned ad hinanden; man kan vist ikke rigtig kalde det for dans, men både hun og fyren nyder det. Rebecca er vant til at få tingene som hun gerne vil have det. Fyren hvisker frække ting i hendes øre, og da hun ikke lader til at have noget imod det, så drister han sig til at hviske frækkere og frækkere ting. Det tænder hende. Hun lader ham røre ved sig. Han tager hende på røven – det har hun ikke noget imod. Hun lader ham kysse hendes hals. Han famler efter hendes ene bryst med den frie hånd, og hun ved med sikkerhed at han ikke blot er grænseoverskridende men også åbenlyst fuld. Ikke desto mindre lader hun ham gramse overalt på kroppen. Han kysser hende, og hun har svært ved at stå imod, men hun klarer det. Hun kysser ham ikke tilbage. Hun danser videre mens han fortsat rører ved hendes krop og kysser hendes hals. Han kysser hendes øreflip og nipper blidt i den, og hun får den tanke at det her er forspil med publikum. Men da hun ikke har i sinde at gøre mere end det, så er hun ligeglad med hvad folk tænker om hende. Hun er i den grad ligeglad med hvad folk tænker om fyren – det må han selv ligge og rode med. Hun skal på toilettet og da hun endelig får gjort sig fri og får gestikuleret til ham at hun skal på toilettet, så nikker han bare og blinker frækt til hende, som om han ved hvad hun har tænkt sig at lave ude på dametoilettet. Hun ryster ham ud af sine tanker og skynder sig ud på toilettet. Hun skal virkelig tisse, men hun har ikke tænkt sig at gå tilbage i favnen på det sexuhyre. Når han er sådan på et dansegulv foran en masse mennesker, hvordan er han så ikke hvis de var alene sammen? Hun ryster pludselig og hun virrer med hovedet for at ryste de klamme tanker af sig. Hun bliver færdig på toilettet og lister sig forbi fyren på dansegulvet og han opdager hende heldigvis ikke. Lige inden hun forsvinder ud af hans synsfelt og dermed hun ud af hans, så vender hun sig for at give ham et sidste blik. Hun ser at han er i færd med at befamle sig selv mens han danser sin fuldemandsdans midt på dansegulvet. Han har lukkede øjne ser det ud til, han er tydeligvis i sin helt egen verden, og hun skynder sig hen til garderoben for at få sin taske og sin jakke. Hun vil ikke tage hjem endnu, det er klokken ikke mange nok til. Det har været en skuffende aften indtil videre, så derfor tager hun videre til et andet diskotek. Hun betaler for opbevaring af sin jakke og taske i garderoben og hun smutter ind på dansegulvet med det samme. Hun danser alene, for sig selv, men blandt en masse andre. Alle de andre danser sammen mindst to og to, men Rebecca er ligeglad. Hun venter på at en eller anden modig, eller bare rigtig fuld, fyr tør smutte hen til hende for at forføre hende. Hun venter og danser, men der kommer ikke nogen. Hun forlader dansegulvet men prøver på ikke at se alt for skuffet og opgivende ud. Hun forstår det ikke. Fyrene plejer altid at give efter på et eller andet tidspunkt. Det plejer at ske ret hurtigt, men hun er åbenbart ikke tålmodig nok. Hun kan ikke klare mere af den slags; først en fyr der var over hende på den måde, og bagefter ingen reaktion overhovedet. På vej til baren lægger hun mærke til at et par fyre kigger på hende. Hun kigger tilbage på dem på skift med et blink i øjet og hun stiler direkte mod baren. Hun har brug for en drink. Hun bestiller en dobbelt rom og cola. Hun betaler med en krøllet 200-kroneseddel i hendes bukselomme. Hun er glad for at hun valgte at tage bukser på med lommer i dag. Hun plejer at rende rundt med sin taske over skulderen hele natten, men i nat har hun intet til at holde sig tilbage. Hun har kun sig selv at tænke på. Hun har lidt penge i den ene lomme og nummeret til hendes ting i garderoben i den anden lomme. Hun tømmer sin drink på få minutter og får det næsten dårligt. ’Det skal bare danses væk’, tænker hun, og hun smutter tilbage på dansegulvet. Hun danser med fornyet energi og mens hun danser holder hun øje med de to fyre som kiggede efter hende før. Hun bevæger sig rundt og rundt på dansegulvet og til sidst står hun med ryggen til fyrene. Hun kigger sig omkring og hun lægger mærke til at mange af dem her på det her diskotek er yngre end hende. Rebecca er kun 24, men pludselig føler hun sig gammel. Det her sted er for folk der knap nok er gået ud af folkeskolen. Hun tænker irriteret på at mange af dem sikkert ikke engang er gamle nok til at måtte være her. Hun overvejer at smutte og finde et andet sted, men da hun vender sig om for at gå på toilettet en sidste gang inden hun tager hjem, så får hun øje på en rigtig sød, flot og charmerende fyr der står og læner sig op af en stolpe. Han kigger tilbage på hende, og hun føler pludselig at hun rødmer. Heldigvis er der så mørkt at han vil have svært ved at se det. Hun tøver men smutter så ud fra dansegulvet, væk fra fyren, bag om pillen og ud på toilettet. Hun må gøre et eller andet for at få ham til at komme hen til sig. Hun må danse endnu mere sensuelt end hun har gjort før. Han ser ud til at være på alder med hende, og måske har han bare ventet hele aftenen på at en pige på hans egen alder skulle forbi. Hun tisser og hun går ud fra at det var rom og colaen… Hun forlader båsen og går hen for at vaske hænder. Der står nogle unge piger og taler lavmælt sammen, men hun kan godt høre hvad de siger. Først lægger hun ikke rigtig mærke til hvad de taler om, men så hører hun en beskrivelse af ham fyren som hun så. ’Han er min’, tænker Rebecca, og hun nægter at tvivle på at sådan en fyr som ham vil gå efter nogen der er så unge som hende. De to unge piger er ikke mere end 17 år, og selvom de begge er ganske kønne, så er de ikke lige så kønne som hende. Hun vasker og tørrer sine hænder alt imens hun lytter til pigernes samtale, og det lader til at de åbenbart kender ham af navn. Det kan være han har et rygte… det kan både være godt og skidt. Rebecca er ikke typen der går i seng med hvem som helst, så hun må hellere sikre sig at ham Adam er ligesom hende – altså ikke løs på den. Med hans udseende og hans afslappede udseende som han stod der lænet op af stolpen, så tror hun at hun vil have held med at score ham. Hun skynder sig tilbage på dansegulvet, men dog uden at være så ivrig så hun falder over sine egne fødder. Hun danser en forførende dans, den mest forførende hun kan, mens hun sørger for at kigge over på Adam en gang imellem med et blik der siger ’jeg vil have dig’. Han lader dog ikke til at bide mærke i det. Han kigger væk når hun kigger på ham, og hun forstår det ikke. Fyre plejer ikke at kunne stå imod hendes udseende og hendes åbenlyse flirten. Måske er han bøsse?! Tanken slår pludselig ned i Rebecca som en åbenbaring. Ja, selvfølgelig, det må være dét. Men hvad laver han så et sted som det her? Rebecca får svaret da han kigger sultent efter de to piger som Rebecca overhørte ude på toilettet. De går lige forbi ham, og hende den blonde som er hende der er interesseret i fyren, strejfer hans arm og kigger kort tilbage på ham. Det er diskret flirteri må man sige. Adam lader til at falde for det. Der går kun et minut eller to før han går efter dem. Rebecca kan ikke lade være, hun kigger efter Adam med en brændende lyst og længsel, og kigger jaloux på den blonde piger da fyren sætter sig ned ved siden af hende. De sidder langs væggen på store, bløde, røde sofaer. Han ser endnu flottere ud nu. Rebecca kan ikke få tanken om at være sammen med lige netop ham ud af hovedet. Hun danser diskret rundt på dansegulvet på en måde så hun ’naturligt’ ender ovre på den anden side af dansegulvet, tættere på Adam. Hun er dermed også tættere på pigerne, men det er hun ligeglad med. Hun danser vildere og vildere og begynder nærmest at kærtegne sig selv for at få fyrens opmærksomhed. En gang imellem kigger han hen på hende, og hun bliver varm indeni. Det virker! Pigerne sender hende blot et hadefuldt blik og den blonde pige lægger en hånd på hans lår for at få hans opmærksomhed igen. Adam snakker med pigen og ser ud til at lytte meget intenst til hende. Hun er smuk, det må man sige, men Rebecca håber at hun kan konkurrere med hende trods Adams åbenlyse forgabelse i begge piger. Måske de er ved at slå en handel af…? Nej, det er skørt, tænker Rebecca. Musikken spilles meget højt og Rebecca kan derfor ikke høre hvad han siger men hun kan se ud fra de fagter han laver at han vil hen og have noget at drikke. Pigerne stopper ham, og de får ham åbenbart til at tage drinks med til dem. Adam kan da ikke bare lade dem udnytte ham? Eller, måske, det kan de nok godt. Hvis han er til yngre piger, så kan de slippe af sted med hvad som helst, så længe de lader ham tro at han vil få noget ud af det. Han kan da ikke mene at han gerne vil være sammen med hende der? Hun er jo blot et barn! Sådan føler Rebecca i hvert fald. Rebecca lægger mærke til at hun er stoppet med at danse og til fare for at se endnu mere dum og malplaceret ud, så skynder hun sig væk fra dansegulvet. Hun har kun penge nok tilbage til en drink til, så den har bare at være det værd. Hun går hen til baren og væk fra pigerne og væk fra dødlækre og smukke Adam. Hun kan ikke få ham. Det ved hun allerede nu. Hun bestiller en gin and tonic, dobbelt, men denne gang nyder hun sin drink. Hun er ved at give op og hun beslutter at forlade det her møgdiskotek når hun har drukket sin drink… med mindre der altså kommer en interessant eller bare lækker fyr og lægger an på hende. Hun er halvvejs igennem sin drink da en høj, mørklødet fyr kommer hen og sætter sig ved siden af hende. Der er ikke ret mange ledige stole, så Rebecca ved ikke om hun skal føle sig heldig eller hvad. Måske han bare gerne vil sidde ned. Han drejer pludselig hovedet og læner sig lidt over mod hende mens han højlydt erklærer at han synes hun er smuk. ’Tak’, siger hun blot. Hun synes ikke han er smuk, så hun har ikke tænkt sig at sige det til ham. Hun ved ikke hvad hun skal sige, men da hun ikke er interesseret i ham, så lader hun ham føre ordet.

– ”Jeg har ikke set dig her før… kommer du udenbys fra?”

– ”Øh, ja, det gør jeg,” lyver hun. Hun ved ikke hvorfor hun lyver om dét, når hun ikke engang vil lyve og returnere hans kompliment.

– ”Okay… hvorfra?” han smiler et indsmigrende smil til hende, og hun får det næsten dårligt over hans åbenbare betagelse af hende… ham her er da i det mindste lidt mere gentleman.

– ”Jeg kommer fra Valby”. Hun returnerer hans smil. Det gør ham glad, lader det til.

Hans smil bliver endnu større og han siger: – ”Hvad bringer dig så ud på disse kanter?”

– ”Tjaah,” Rebecca trækker på skuldrende, ”en uskyldig flirt eller to…” Hun kan lige så godt være ærlig.

– ”Nå? Ikke mere end det?” Han blinker til hende.

– ”Nej… faktisk ikke… eller, det skulle da lige være med den rigtige,” siger hun og kigger længselsfuldt over på Adam. Men fyren lader ikke til at bemærke at hun er interesseret i en anden. Han ser ikke engang at hun kigger væk da hun siger det.

Han tager hendes højre hånd i sin, og hun føler et jag af skræk. Hun ved ikke hvorfor… Eller jo, det gør hun. Han er en af den slags fyre som får det som han gerne vil have det. Men hun vil ikke lade ham bestemme over sig.

– ”Hvem kunne være den rigtige?” Han blinker endnu engang til hende, men hun svarer ikke, og han spørger slesk, ”Kunne det være mig?”

Rebecca kigger væk og tør knap nok ryste på hovedet, men hun mander sig op og kigger direkte på ham og siger ’nej’, så han ikke kan misforstå det.

– ”Nå! Ja, ja, det burde jeg have sagt mig selv. Hvorfor skulle sådan en smuk kvinde som dig være interesseret i en fyr som mig.”

Åh nej, nu spiller han medlidenhedskortet. Jeg kan ikke klare det her.

– ”Hvor gammel er du?” spørger han så i stedet og stemningen imellem dem er igen blevet afslappet og venlig og ikke flirtende og slesk. Han har sluppet hendes hånd og hun tager en slurk af sin drink.

– ”24, hvorfor det?”

– ”Det er ikke så galt. En fyr som mig, kunne godt være kæreste med en som dig, selvom du er fem år ældre…”

– ”Er du virkelig kun 19?!” udbryder Rebecca forundret. Hun tvivler på at han taler sandt. Han ser bestemt ældre ud.

– ”Ja, jeg ved godt at jeg ser ældre ud end jeg er… Men jeg fylder snart 20. Ville det ikke være ok?”

– ”Ved du hvad… Jeg er lidt ligeglad med din alder… jeg er bare ikke interesseret. Undskyld, men det er sandheden.”

– ”Okay…” Han ser slukøret ud, men i stedet for at blive ved, så rejser han sig og går. Han er knap nok gået før Rebecca pludselig mærker en hånd på sin skulder. Hun får et chok og vender sig om for at se hvem det er, og hun er næsten ved at falde ned af stolen da hun ser det er Adam.

– ”Åh, hej!” udbryder Rebecca og kan ikke skjule sin begejstring.

– ”Hej…” siger Adam og lyder tøvende og undrende. Han taler ikke ret højt og hun kan knap nok høre hvad han siger. ”Jeg ville bare lige låne den her stol… Er det ok?”

– ”Åh, okay…”

Adam sætter sig ned og rækker hånden mod hende. – ”Hej, jeg hedder Adam.”

Rebecca tøver, mistroisk, tvivlende. Hvad har han gang i? Han var da ikke interesseret, og nu vil han pludselig hilse på?!

Rebecca rækker sin hånd til ham og introducerer sig selv: – ”Og jeg hedder Rebecca.” Hun kan knap nok lade være med at smile. Endelig tilsmiler lykken hende!

Adam tøver og Rebecca tager ordet. – ”Jeg havde spekuleret på hvor længe det ville tage dig at…”

Han afbryder hende, og det lader ikke til at han har hørt hvad hun har sagt: – ”Min veninde derovre siger at du kigger på hende… på en forkert måde… det her er altså ikke en bar for bøsser og lesbiske.”

– ”Hvad!?” Rebecca er forundret, chokeret og rundt på gulvet. Hun føler sig i hvert fald temmelig forvirret. ”Jeg kiggede ikke på nogen af de piger! Jeg kiggede på dig!”

Adam kigger ligeså forvirret på Rebecca som hun kigger på ham. – ”Nå, men de bad mig i hvert fald om at gå hen og tale lidt med dig, for at få dig til at holde op.” Han er tydeligvis for forbavset til at kunne sige noget til hendes lyst efter ham.

– ”Jeg troede at du var homoseksuel fordi du ikke registrerede at jeg kiggede på dig! Hvor åbenlys skal en pige være! Sig mig, er du bøsse?!”

– ”Nej, nej… jeg er bare… overrasket!”

– ”Okay. Godt. Det var bedre. Hvad siger du så?”

– ”Hvad siger jeg til hvad?”

– ”Er du med på noget frækt? Vi kan godt gå hjem til mig…”

– ”Øh… vent lige lidt…” Adam rejser sig fortumlet fra stolen og han går uden at sige noget til Rebecca. Han går over til pigerne og siger et eller andet, og han går dernæst tilbage mod Rebecca og hun ånder lettet op. Men han går forbi!

Adam er nok gået, og så ser hun ham aldrig mere. Pigerne rejser sig mens de stirrer vredt over på Rebecca. De kommer over imod hende. Da de når hen til hende, råber den blonde pige: – ”Flot! Virkelig flot! Nu har du skræmt ham væk, og alt jeg ville var at knalde med ham! Vi havde endda tænkt os at tilbyde ham en trekant, og så kommer du og ødelægger det hele!”

– ”Undskyld mig, men det var jeres egen skyld. I skulle ikke have bildt Adam ind at jeg er lesbisk og interesseret i nogen af jer!”

– ”Vent, hvad?! Det har vi sgu da ikke sagt til ham! Hvad fanden sker der! Hvad er det du prøver på at bilde os ind?!”

Pigerne venter ikke på Rebeccas svar. De tager hendes forbavsede tøven og stilhed som accept af at det er hendes skyld, og de skynder sig væk, forhåbentlig mod udgangen. Pigerne er ude af syne, og Rebecca føler virkelig at det her er en skandale. Den her aften er slet ikke gået som det plejer at gå for hende ude i byen. Hun plejer at lade en eller anden fyr tror at han vil komme i bukserne på hende, hvorefter hun vil skride. Når de bliver for nærgående, så har hun fået bevist at hun har magt over fyre, og mere behøver hun ikke. Hun drikker sin drink og rejser sig. Hun er på vej mod udgangen og frygter for at hun møder pigerne. Det gør hun heldigvis ikke. Da hun så står ved garderobeskranken og venter på at få udleveret sin jakke og taske, så kommer der en eller anden og lægger en hånd på hendes skulder. Hun vender sig hastigt rundt og kan knap nok tro det. Det er Adam! Han snakker til hende, men hun hører knap nok efter.

– ”Undskyld, hvad sagde du?”

– ”Jeg sagde bare at jeg gemte mig og ventede på at de piger ville forsvinde. De har jagtet mig de sidste par uger. Jeg er faktisk i tvivl om hvem af dem det er der er mest vild med mig, for de virker begge to mere end villige. Jeg havde håbet at de ville give op og forlade diskoteket. Så har jeg da fred så længe… blot indtil næste weekend.” Han smiler et kækt og smukt smil til Rebecca og hendes knæ giver næsten efter under hende.

– ”Åh, okay… Men hvorfor tager du så ikke et andet sted hen?”

– ”Det har jeg skam prøvet, men de finder mig altid før eller siden.”

– ”Okay… wow. Mentale tilfælde eller hvad?!” Rebecca kan ikke gøre for det – nogle gange så snakker hun bare uden at tænke først.

– ”Ja, det må man sige…” Adam smiler blot til hende, og han ved at han er ligeglad med hvad hun siger om de piger.

Rebecca er glad for at musikken er knap så høj her henne ved garderoben, og hun er glad for at han alligevel hvisker til hende: – ”Du havde vist noget du ville sige til mig?”

– ”Havde jeg det?” spørger Rebecca forundret.

– ”Ja, før jeg styrtede væk… Det må du for resten undskylde.”

– ”Det er ok.” Rebecca smiler til ham, og hun gisper da han bøjer sit hoved for at kysse hende. Hun lader ham kysse hendes hals og han holder hende forsigtigt i sine arme. Han er i den grad en gentleman.

– ”Du ville vist danse med mig?” spørger han opfordrende.

– ”Ja, det ville jeg vist.” Rebecca smiler forlegent til ham, og han er bare fortryllende smuk.

Rebecca langer sine ting tilbage over skranken med et undskyld for at hun alligevel ikke tager hjem. Pigen bag skranken nikker og smiler bare forstående til hende.

De danser og hun gnubber sig op ad ham, og han lader til at sluge hende råt. Han ville gerne elske med hende lige nu og her, og hun er sikker på at han tænker på det ligefremme tilbud hun nåede at komme med før han styrtede væk. Han kysser hende på halsen men noget holder ham tilbage. Han er utroligt smuk, og Rebecca lader sig ikke irritere over hans tilbageholdenhed. De danser til diskoteket lukker og hun vover at spørge om han vil med hende hjem.

– ”Nej tak,” siger han. Og det lyder faktisk som om han mener det. I hvert fald nok til at hun ikke kan overtale ham.

– ”Øh, okay… jamen jeg troede…”

– ”Ja, men sådan er jeg altså ikke… Jeg kan bare godt li’ at gå i byen, have det sjovt, flirte lidt, mærke hvordan pigerne falder for mig på stribe, og ja, det må du vel kende fra dig selv. Så smuk som du er, så gør du det sikkert selv. Har jeg ikke ret?”

Rebecca er fornærmet men også overrasket over at han kan gennemskue hende. Har han mon hørt et rygte om hende og hvordan hun narrer fyre til at tro… nej, hvordan skulle han kunne vide det?

– ”Sig mig, har du en kæreste eller hvad…?” Rebecca giver ikke op så let.

– ”Om jeg har en kæreste eller ej, er underordnet. Jeg er fri til at gøre hvad jeg vil, og jeg kan godt sige nej til en pige. Det er jeg nødt til at bevise overfor mig selv engang imellem. Du er det optimale bevis, så smuk som du er. Jeg kan sige nej…”

– ”Ja, men kan du ikke også sige ja?” Rebecca fortryder sin ligefremme facon, og hun fortryder især den måde hun tigger ham på.

– ”Selvom jeg har sagt nej, og godt kan sige ja lige så let, så gør jeg det ikke. Tak for i aften, Rebecca.”

Adam vender sig om og går sin vej. Men på vej væk derfra vender han sig om og blinker tilbage til hende. Hvad betyder det? Måske siger han nej nu i nat, men måske han vil sige ja næste gang? Rebecca ryster sit hoved og prøver at sige til sig selv at hun ikke vil ende som de piger som jagter ham fra sted til sted bare for at prøve om de vil være sammen med dem. Hvem ved hvor mange piger han har gjort det her mod?

Rebecca indser at hun er blevet offer for sin egen score-afhængighed. Hun vil forsøge at lade være med at være så udfordrende fremover. Hvis hun altså kan lade være. Hun har brug for det kick til at føle sig smuk og attraktiv. Adam er en saga blot. Hun kan ikke bruge sit liv på at jagte efter Adam. Der er andre fyre derude. Måske hun finder den rette en dag. Én som ikke eftertragter hende på grund af hendes krop og kønne ansigt. ’Måske man skulle prøve onlinedating’, tænker hun. Hun ryster på hovedet og tager hjem. Man får vel som fortjent, men hun havde aldrig forestillet sig at hun ville blive offereret. Hun havde aldrig troet at der fandtes fyre som gør ligesom hende.

© Copyright, Ida Pedersen, 2011.