Jeg får et chok da jeg ser den lange kø
For disse drømme vil nogle leve andre dø
Fem timer stod jeg i varme og sol
Jeg kunne godt ha’ brugt en lænestol

Disse flere hundrede piger
Som muligvis mod stjernerne stiger
vil muligvis falde ned igen
Fordi der ikke er plads til dem
blandt de fire eller fem

Jeg er blandt dem med angstfuld sved af hedeture
Henne om hjørnet vil dommerne lure
Jeg burde varme min stemme op
Så vil jeg klare det mere flot
Men jeg kan ikke for den bagende sol
Så det er ikke godt

Hvis jeg havde vidst jeg skulle dér så lang tid
Tror jeg, jeg ville være gået og undgået det slid
Men da jeg var kommet så langt
Så ville jeg ikke give op, ikke springe fra

Endelig blev det min tur
og vi kom ned cirka syv ad gangen
Jeg gjorde hvad jeg kunne, tror jeg
Eller også kunne dommerne bare ikke lide sangen

Jeg synes selv jeg er en stjerne værd
men det var åbenbart ikke nok lige dér
De leder efter fotomodeller med charme, selvtillid, og lækkert hår
Jeg havde det meste men var bare ikke et lækkert skår
Selvfølgelig skulle man kunne synge godt og danse
Men jeg kan skråle på min egen måde og fjolle og svanse

Men hvad mon han vil gøre –
ham Simon Junker
Hvis en af pop-pigerne
sparkede ham i hans …….?

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.