Hvem siges at vide
Hvornår døden sætter ind?
Hvem siger at blide
Vinde blæser i dit sind?
Hun var så væn en mø
Så livlig og så ung
Så hvorfor skulle hun dø?
– Ak sorgen er så tung
Så er der den lille pige
Som gik i frost og sne
Men at hun behøvede hjælp
Kunne ingen se
Så fattig og så bleg
Vandrede hun rundt
Kun hvis det havde været DIG
Havde det gjort ondt
Kun ved et lille lys
Kunne hun finde varme
Det var dog kun fordi
Hun drømte sig ind i moderens arme
Hun lunedes ikke i tøjet
Hun var så bleg og lille
Forbipasserende blev misfornøjet
Da de så de kom for silde
Ak, liv kan så let blive fejet bort
Som ved et blink med øjet…
© Copyright, Ida Pedersen, 2003.