Observationstrilogien

“VENNER OG FAMILIE” 1 af 3:
Du vokser op
og de ser dig tage dit første skridt
Du vokser uden stop
og lærer nogle behandler dig skidt
Du går rundt
lærer at snakke
være høflig og gå på toilettet selv
at sige fra og til og takke

Dine barndomsvenner
ser dig og sig selv vokse op
og siden får du fjender
måske vokser deres had også uden stop
Men hold ud, min ven
selvom vi observerer hinanden
og der er langt igen
så må du ikke gå fra forstanden

“SAMFUNDET” 2 af 3:
De bedømmer dig når du kommer ind
på en ny skole eller et nyt job
De kan dog ikke se ind i dit sind
og det er jo også godt nok

Du bliver overvurderet og undervurderet
og vurderet endnu en gang
og så bliver du måske revurderet
hvis du starter en klagesang

Vi bliver bedømt på vores udseende
og selv på ting vi ikke siger
Pas på med hvad du gerne vil mene
for nogen gange de svage tilbage viger

Vi ser på hvordan de andre opfører sig
og synes vi om det, stræber vi efter at være deres tro kopi
Jeg véd der findes en gylden middelvej
Men at jeg ender på den er ren utopi

“SELVOBSERVATION” 3 af 3:
Blevet kritiseret af andre hele mit liv
og nu kritiserer jeg også mig selv
Man skulle mene vi var blevet klogere
Men det er der jo ingen der vil indrømme, vel?

Jeg føler at jeg burde skamme mig
Hvis jeg er uenig med andre eller ta’r for meget på vej
Jeg vil gerne være en af jer
Men dog selv bedømme hvor meget jeg er værd

Jeg har da skrupler og problemer
Men selvom jeg klarer det 10 – 4, 100 procent
Så er der ingen der rækker mig emblemer
Det eneste jeg lærer er at man kun kan stole på sig selv!

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.