Mine tanker bliver til ord
Ord du næppe bryder dig om at høre
Og de ord bliver til handlinger
Handlinger du fortryder at gøre
Vil du forbyde mig at tænke?

Mine følelser bliver til kærtegn
kærtegn som du ikke vil vide af
Du siger jeg skal beholde dem som mine eg’n
Men du fortryder hvad du sagd’
Så forbyder du mig at føle?

Mine hænder bliver til våben
Våben du ikke bliver bange for
Det bringer frem en håben
Jeg ikke tror du forstår
Du skal forbyde mine våben

Min forelskelse bliver til had
Jeg ved ikke hvorfor jeg elskede dig
Jeg fatter ikke hvordan jeg bar mig ad
Og du fatter ikke mig
Vil du nu forbyde mig at elske?

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.