Jeg ligger i en snedynge i en snestorm
jeg prøver på at bevæge mig
men kan ikke
Så kommer der en snehare og bider i min tå
Jeg mærker ingenting
føler ingenting
ikke engang for min familie
som jeg har så kær.

Jeg ligger i en snedynge med åben mund
Jeg prøver på at råbe om hjælp
men kan ikke
Så kommer der en ræv og bider i min arm
Jeg mærker ingenting
føler ingenting
ikke engang for min familie
som jeg har så kær.

Jeg ligger i en snedynge og gør ingenting
Så kribler det i min krop
min sjæl stiger op
Så kommer der en bjørn og flår hovedet af mig
Jeg mærkede ingenting
følte ingenting
ikke engang for min familie
som jeg havde så kær.

Dér ligger jeg med rifter overalt
Jeg prøver med min sjæl
at koncentrere mig
men kan ikke
Så kommer der nogle små dyr og snuser til mig
Det gør ingenting –
nu har jeg det godt
Og nu er alt forbi
min sjæl flyver til himmerig.

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.