Jeg havde ikke tænkt mig at være din slave
Men du beholder mig for jeg er god at have
Det er en god ordning for dig
Men det er det ikke for mig
Jeg skal anrette mad på dine fine fade
Og du forventer at jeg ikke laver ballade
Du vil ha’ jeg ska’ vaske op, støvsuge, vaske gulv og tørre støv af
Og alt det forlanger du jeg skal gøre mindst én gang hver dag!
Hvorfor mig
og ikke dig?
Og når du vil ha’ sex kan jeg ikke sige nej
For jeg skal elske dig og elske at elske med dig
Du forventer og forlanger at jeg gør som du siger
Og samtidig skal jeg respektere at du er sammen med andre piger!
Jeg ville gerne flygte men det kan jeg ikke for du er alt for stærk
At det kun er psykisk har jeg ikke kunnet undgå at bemærk’
Dog er du også meget fysisk stærk
Men du har endnu ikke slået mig
Vel nok af frygt for at jeg forlader dig
Hvorfor mig
og ikke dig?!
© Copyright, Ida Pedersen, udateret.