At være (frustreret) jobsøgende

Læsetid: 4 minutter

Der er gået cirka et halvt år siden jeg blev færdiguddannet. Med en kandidatuddannelse i baghånden, PLUS en multimediedesigneruddannelse, havde jeg forestillet mig (og håbet), at jeg nemt ville få et job. Det er åbenbart ikke så lige til… Den typiske tilbagemelding er selvfølgelig først en tak for min interesse for stillingen og dernæst et pænt afslag. En del tilbagemeldinger byder dog også på information om hvor mange ansøgninger de har modtaget til den pågældende stilling, og jeg må sige at antallet overrasker mig. Det ligger typisk på mellem 100 og 300. Også selvom det ‘kun’ er 100 ansøgninger, er det alligevel mange. Så jeg tænker, hvad gør sådan en nyuddannet som mig lige for at skille sig ud? Der er mange ansøgere til de opslåede stillinger, så jeg må indse, at en oplagt mulighed må være, at søge uopfordret og så bare håbe på, at man havner hos den rigtige person, på det rigtige tidspunkt. Det mest ‘vovede’ jeg har prøvet er, at skrive min ansøgning som et digt. Det virkede oplagt da stillingen var/er meget sproglig og kreativ. Jeg afventer stadig svar på den ansøgning, og jeg håber på det bedste. Hvis alternativet er, at jeg alligevel bare havde fået/får afslag, kunne jeg lige så godt satse på at skille mig ud i det hav af ansøgninger, som de sikkert har fået.

Udover at søge jobs får jeg ikke lavet ret meget andet end mine dagligdags gøremål. Det er lidt af et dilemma, for den fritid jeg har tilovers når jeg har søgt de jobs der er at søge, har jeg stadig mere fritid end hvis jeg havde haft et job. Med den fritid jeg har, burde jeg kunne få en masse fra hånden, men jeg er bange for at dilemmaet består i, at jeg ikke værdsætter min fritid. Den fritid jeg har, føles ikke rigtig som fritid, for som jobsøgende har man ikke rigtigt fri. Det føles i hvert fald ikke sådan. Jeg vil gerne have et job — det skal bare være det rigtige, eller i hvert fald tilnærmelsesvis det rigtige. At have et fast job vil formentlig få mig til at værdsætte min fritid og rent faktisk få flere ting gjort end jeg gør nu. Ak ja, selv min blog har lidt under det. Nu har jeg så endelig taget mig sammen til at få skrevet et blogindlæg. Dilemmaet med at være jobsøgende er, at man aldrig rigtigt (føler at man) har fri. Jeg er blevet rådet til at nyde den frihed jeg har som jobsøgende, men for mig er det bare frustrerende. Når jeg har søgt de job der nu engang er at søge, føler jeg alligevel ikke rigtig at jeg kan ‘holde fri’ og få lavet nogle af alle de ting som jeg ellers gerne vil have lavet. Dermed går dagende typisk med jobsøgning, handle ind, tøjvask, oprydning og rengøring… dsv. alle de der dagligdagsting som jeg også ville skulle gøre hvis jeg havde et job.

Jeg bliver selvfølgelig frustreret over de afslag jeg får, men det er vel ligesom bare det der følger med når man er jobsøgende. Som jobsøgende skal man være vedholdende og optimistisk, også selvom man får det ene afslag efter det andet. Det kan til tider godt være ret hårdt, men heldigvis har jeg en sød kæreste, som er god til at opmuntre mig og minde mig om, at jeg bare skal blive ved og ikke give op. Afslagene er naturlige da der typisk er flere end hundrede ansøgere til ét job. Jeg prøver på ikke at tage det personligt, og så søge alle de relevante og/eller interessante job jeg kan finde. Jeg vil forsøge mig mere med uopfordrede ansøgninger, selvom idéen er lidt skræmmende. Det er lidt ligesom at famle i blinde… Til en opslået stilling kan man i det mindste få en god idé om, hvad det er, man selv skal lægge vægt på i ansøgningen. Men som en wanna-be-forfatter som mig har det dog også en vis tiltrækning, at kunne skrive en ‘fri’ ansøgning, og fremhæve alle de ting man selv har lyst til at fremhæve. Måske det i virkeligheden er en bedre vej frem mod drømmejobbet?

Nå, det må vist være nok for denne gang. Jeg håber at jeg kan finde en måde at ‘holde fri’ på som jobsøgende, sådan at jeg får søgt en masse jobs samtidig med at jeg også får gjort nogle af de ting jeg også gerne vil have gjort, men som jeg ellers bare udskyder. Så må vi se hvornår jeg får skrevet et nyt blogindlæg. Indtil da, så håber jeg at I nyder jeres tid, uanset om I har arbejde, er studerende, er pensionister eller er jobsøgende ligesom mig. 🙂

Skriv et svar