Alle indlæg af Ida

Min kandidatafhandling

Læsetid: < 1 minutter

Hvorfor ikke lægge min kandidatafhandling ud på nettet, så andre (eventuelt) kan få glæde af den?

Jeg skrev speciale om oversættelsesteori på sætningsniveau. Jeg sammenlignede og analyserede udvalgte tekststykker fra Wuthering Heights/Stormfulde Højder. Jeg håber, at du/I eventuelt kan få lidt glæde af mit speciale. Og hvis ikke, så har jeg det i det mindste godt med at se min kandidatafhandling online, så den kan minde mig om hvilken bedrift det er at skrive speciale.

Min kandidatafhandling (hoveddokument)

Bilag til min kandidatafhandling

At være (frustreret) jobsøgende

Læsetid: 4 minutter

Der er gået cirka et halvt år siden jeg blev færdiguddannet. Med en kandidatuddannelse i baghånden, PLUS en multimediedesigneruddannelse, havde jeg forestillet mig (og håbet), at jeg nemt ville få et job. Det er åbenbart ikke så lige til… Den typiske tilbagemelding er selvfølgelig først en tak for min interesse for stillingen og dernæst et pænt afslag. En del tilbagemeldinger byder dog også på information om hvor mange ansøgninger de har modtaget til den pågældende stilling, og jeg må sige at antallet overrasker mig. Det ligger typisk på mellem 100 og 300. Også selvom det ‘kun’ er 100 ansøgninger, er det alligevel mange. Så jeg tænker, hvad gør sådan en nyuddannet som mig lige for at skille sig ud? Der er mange ansøgere til de opslåede stillinger, så jeg må indse, at en oplagt mulighed må være, at søge uopfordret og så bare håbe på, at man havner hos den rigtige person, på det rigtige tidspunkt. Det mest ‘vovede’ jeg har prøvet er, at skrive min ansøgning som et digt. Det virkede oplagt da stillingen var/er meget sproglig og kreativ. Jeg afventer stadig svar på den ansøgning, og jeg håber på det bedste. Hvis alternativet er, at jeg alligevel bare havde fået/får afslag, kunne jeg lige så godt satse på at skille mig ud i det hav af ansøgninger, som de sikkert har fået.

Udover at søge jobs får jeg ikke lavet ret meget andet end mine dagligdags gøremål. Det er lidt af et dilemma, for den fritid jeg har tilovers når jeg har søgt de jobs der er at søge, har jeg stadig mere fritid end hvis jeg havde haft et job. Med den fritid jeg har, burde jeg kunne få en masse fra hånden, men jeg er bange for at dilemmaet består i, at jeg ikke værdsætter min fritid. Den fritid jeg har, føles ikke rigtig som fritid, for som jobsøgende har man ikke rigtigt fri. Det føles i hvert fald ikke sådan. Jeg vil gerne have et job — det skal bare være det rigtige, eller i hvert fald tilnærmelsesvis det rigtige. At have et fast job vil formentlig få mig til at værdsætte min fritid og rent faktisk få flere ting gjort end jeg gør nu. Ak ja, selv min blog har lidt under det. Nu har jeg så endelig taget mig sammen til at få skrevet et blogindlæg. Dilemmaet med at være jobsøgende er, at man aldrig rigtigt (føler at man) har fri. Jeg er blevet rådet til at nyde den frihed jeg har som jobsøgende, men for mig er det bare frustrerende. Når jeg har søgt de job der nu engang er at søge, føler jeg alligevel ikke rigtig at jeg kan ‘holde fri’ og få lavet nogle af alle de ting som jeg ellers gerne vil have lavet. Dermed går dagende typisk med jobsøgning, handle ind, tøjvask, oprydning og rengøring… dsv. alle de der dagligdagsting som jeg også ville skulle gøre hvis jeg havde et job.

Jeg bliver selvfølgelig frustreret over de afslag jeg får, men det er vel ligesom bare det der følger med når man er jobsøgende. Som jobsøgende skal man være vedholdende og optimistisk, også selvom man får det ene afslag efter det andet. Det kan til tider godt være ret hårdt, men heldigvis har jeg en sød kæreste, som er god til at opmuntre mig og minde mig om, at jeg bare skal blive ved og ikke give op. Afslagene er naturlige da der typisk er flere end hundrede ansøgere til ét job. Jeg prøver på ikke at tage det personligt, og så søge alle de relevante og/eller interessante job jeg kan finde. Jeg vil forsøge mig mere med uopfordrede ansøgninger, selvom idéen er lidt skræmmende. Det er lidt ligesom at famle i blinde… Til en opslået stilling kan man i det mindste få en god idé om, hvad det er, man selv skal lægge vægt på i ansøgningen. Men som en wanna-be-forfatter som mig har det dog også en vis tiltrækning, at kunne skrive en ‘fri’ ansøgning, og fremhæve alle de ting man selv har lyst til at fremhæve. Måske det i virkeligheden er en bedre vej frem mod drømmejobbet?

Nå, det må vist være nok for denne gang. Jeg håber at jeg kan finde en måde at ‘holde fri’ på som jobsøgende, sådan at jeg får søgt en masse jobs samtidig med at jeg også får gjort nogle af de ting jeg også gerne vil have gjort, men som jeg ellers bare udskyder. Så må vi se hvornår jeg får skrevet et nyt blogindlæg. Indtil da, så håber jeg at I nyder jeres tid, uanset om I har arbejde, er studerende, er pensionister eller er jobsøgende ligesom mig. 🙂

Endelig færdiguddannet! :)

Læsetid: < 1 minutter

Jeg bestod min sidste eksamen d. 25. juni og siden da har jeg haft travlt med at melde mig som jobsøgende, være på ferie, søge job og lave praktiske ting og være på udflugter. Ak ja. Der er nu gået ca. 5 år siden jeg startede på bacheloren i erhvervssprog og erhvervskommunikation i engelsk og fransk. Både de tre år på bacheloren og de to år på kandidaten føles ikke som ret lang tid. At tiden lader til at være fløjet af sted, tyder på at jeg har valgt den rigtige uddannelse. 🙂

Nu er jeg så cand.ling.merc i engelsk med profilen translatør/tolk og leder efter et relevant og interessant job. Hvis du/I kender nogen der mangler en translatør, må du/I endelig sige til! 🙂

Nu hvor jeg er færdiguddannet, kan jeg lægge studierne bag mig. Dog vil jeg muligvis få brug for efteruddannelse senere hen, men alting til sin tid. Imidlertid betyder det at være færdiguddannet, at jeg nu forsøger at sælge de bøger jeg ikke ønsker at beholde.

Så er specialet klar til aflevering! :)

Læsetid: < 1 minutter

Det har været en lang og hård proces at skrive speciale, men det har også været lærerigt. De sidste par ugers tid har været lidt hektiske da jeg har haft travlt med at redigere mit speciale og læse korrektur på det. Knap 80 sider tager lang tid at rette igennem! Nu kan jeg endelig ånde lettet op! 🙂 (Altså kun lige indtil jeg skal i gang med forberedelsen til det mundtlige forsvar! :S)

Et eksempler til underviseren, et til censoren og et til mig selv!
Et eksemplar til underviseren, et til censoren og et til mig selv!

Specialeskrivning!

Læsetid: < 1 minutter

Min blog har ligget lidt stille det sidste stykke tid, men det er der en ganske naturlig forklaring på. Jeg er nemlig optaget af at skrive speciale. Min omeksamensopgave i Billedmedieoversættelse er afleveret (og bestås forhåbentlig) og så mangler jeg dermed kun mit speciale. Jeg er i fuld gang med at skrive speciale for tiden, så der er ikke tid til ret meget andet end det i hverdagene. Jeg tillader mig dog trods alt at holde fri i weekenden. 🙂

Jeg er bagud med specialeskrivningen, men i går lagde jeg en meget håndgribelig plan for hvor meget jeg skal skrive og på hvilke dage. Jeg har også lagt korrekturlæsningen ind og klargøring til aflevering af specialet. Jeg skal skrive ca. 3 normalsider om dagen, og det er jeg sikker på godt kan lade sig gøre. I går skrev jeg godt 3 sider, og det var endda noget værre rod at få styr på fordi jeg havde indtil flere halvskrevne afsnit som jeg skrev færdig i går. Nå, men planen er også mindst 3 sider i dag, så jeg må hellere komme i gang. Jo mere jeg får skrevet ekstra mandag til torsdag, jo mere kan jeg tillade mig at holde fri fredag (eller en anden dag på et andet tidspunkt).

Så blev en dårlig dag pludselig til en udemærket dag!

Læsetid: 2 minutter

Yes! Tre forhindringer er blevet til to! 🙂

Der er nu kun to ting tilbage mellem mig og min kandidatgrad. I dag var jeg til omeksamen i tolkning og trods en Storm P.-løsning i skolens tolkelab, lykkedes det alligevel at afholde omeksamen for/med mig i dag. Jeg gjorde det så godt som jeg kunne og forsøgte ihærdigt at følge med talerens (min undervisers) hastighed i simultantolkning. Denne del af den todelte eksamen var klart den sværeste, følte jeg, og det blev da også “kun” til et 2-tal — men det er et 2-tal jeg er glad for, da det betyder at jeg bestod simultantolkningsdelen. Den anden del var også svær, men der var der desværre ikke nogen tekniske problemer jeg kunne skyde skylden på. Det blev til et 4-tal i retstolkning (dialogtolkning), og den karakter er jeg bestemt også glad for (og lettet over at have fået). Dette betyder at jeg både bestod de to dele enkeltvist og på gennemsnit.

Selvom et gennemsnit på 3 ikke er noget at råbe hurra for når man ser på hele karakterskalaen, er det klart noget der har lettet mit hjerte og gjort at jeg har kunnet ånde lettet op, langt om længe. Siden den ordinære eksamen i efterårsferien har jeg været overladt til at træne tolkning med mig selv (dog med lidt hjælp fra kæresten i dialogtolkningen). Så, på trods af en del forhindringer undervejs og lille tiltro til mig selv som tolk, er jeg endelig bestået i tolkning. Tolkning er ikke min stærke side, men denne del er dog påkrævet for at man kan blive statsautoriseret translatør og tolk, selvom det er skriftlig oversættelse der er min styrke og ikke den kaotiske og stressende form for oversættelse som tolkning er. Jeg tror man skal være en helt bestemt type person, for at være en god tolk. At være en udemærket tolk er dog også helt fint med mig, da det betyder at der nu, for mit vedkommende, er en ting mindre at bekymre mig om på CLM-studiet.

Vægtopdatering

Læsetid: < 1 minutter

Siden jeg skrev mit sidste blogindlæg er min vægt gået både op og ned i løbet af den enkelte uge. Det har dog lykkedes mig at komme ned på 63,0 kilo. Det der tæller er det jeg vejer om søndagen. Min vægt kan sagtens svinge 500 gram bare fra den ene dag til den anden (hvis jeg f.eks. har spist meget aftenen før). Jeg håber at jeg vejer 63,0 i overmorgen på min veje-og-måle-dag. Hvis vægten da viser 63,0 vil det sige at jeg har tabt mig 200 gram i denne uge hvilket er fint, for det er helt i tråd med mit ugentlige mål. I forrige uge lykkedes det mig dog at tabe hele 700 gram. At jeg er kommet lidt foran i forhold til min plan for hvad jeg skal tabe pr. uge (200 gram) er dog en ringe trøst, for det kan det hurtigt blive taget på igen. Så jeg er bare glad for at jeg pt. (stadig) er foran, og sådan håber jeg at det bliver ved med at være. Jeg har ikke meget lyst til at kigge længere tilbage end forrige uge, for jeg har i ugerne 1-4 i gennemsnit taget 350 gram på pr. uge. Pt. er mit mål at komme ned på det jeg vejede ved årsskiftet, hvilket vil sige at mit nuværende (kortsigtede) mål er at tabe ca. 500 gram. Jeg tror det er fint at tage de resterende kilo i mindre bidder — alt virker ligesom nemmere når jeg sætter mig nogle mere overkommelige delmål. 🙂

Vægten vil ikke som jeg vil *suk*

Læsetid: < 1 minutter

Gennem hele 2013 har jeg generelt bare taget på. Min startvægt i 2013 var ca. 58 kilo og ved udgangen af 2013 var den steget til knap 63 kilo. Den tendens er desværre også, indtil videre, forsat her i 2014. Det er ligesom ikke derfor jeg er på kur. Jeg har desværre taget ca. halvdelen af det på som jeg tabte i løbet af 2011 og 2012 (hvilket var godt 15 kilo — hvilket jeg endda selv er imponeret over). *suk* Jeg vil gøre en ihærdig indsats for at tabe mig. Jeg vil gerne ned på ca. 58 kilo igen. 🙂 Jeg har bevist over for mig selv at det kan lade sig gøre for mig, og derfor har jeg en tro på at det godt kan lade sig gøre endnu engang. Det kan ikke passe sig at det er blevet så meget sværere at tabe sig eller i det mindste bare holde vægten nu hvor jeg er blevet 30. Nu hvor jeg har postet det her på min blog, kan jeg ikke skjule det, og derfor er der blot endnu større motivation for mig til at komme ned i vægt igen. 🙂

Fortsættes…

Rasmus Seebach – Ingen Kan Love Dig I Morgen, 2013

Læsetid: 3 minutter

Ingen Kan Love Dig I Morgen 1

Rasmus Seebachs nye album Ingen Kan Love Dig I Morgen er et helt fornuftigt ét. Der er mange gode sange på det. Rasmus Seebach har gjort det igen. Ligesom de to første album Rasmus Seebach (2009) og Mer’ End Kærlighed (2011), giver jeg også hans nye album fire stjerner i gennemsnit. Han har lagt tid og energi i hvert af de tre album, og måske er det derfor godt at han har udgivet et album hvert andet år i stedet for at bestræbe sig på at udgive et album hvert år, som måske ikke ville blive lige så godt.

Der er 12 numre på Ingen Kan Love Dig I Morgen ligesom på hans første og andet album. Fordelingen af stjerner på de enkelte numre kan ses nedenfor:

1. Sandstorm — 3:22 *****
2. Øde Ø — 4:12 *****
3. I Min T-Shirt — 3:32 ****
4. Olivia — 3:44 *****
5. Tusind Farver — 3:34 ****
6. En Verden Uden Dig — 4:04 ****
7. Hjemløs — 3:50 ****
8. Fri — 3:24 ***
9. De Ka’ Sig’ Hva’ De Vil — 2:55 ****
10. Venner — 3:42 *****
11. Ingen Kan Love Dig I Morgen — 2:46 *****
12. Du’ Det Dejligste — 3:26 ****

Total spilletid: 42 minutter og 23 sekunder

Hans vokaler er solide på hvert af de 12 numre. De 12 sange er godt skrevet og melodierne er også helt ok. Jeg kan godt lide ballader, men generelt findes der gode, middel og dårlige ballader. Hans track nummer 8 (Fri) er en stille ballade, og selvom det er en meget følelsesladet sang som han sikkert har skrevet til et kært afdød familiemedlem, vinder det ikke indpas hos mig som de andre 11 numre gør, og derfor må dette nummer nøjes med tre ud af fem stjerner. Nogle af de bedste numre er selvfølgelig Sandstorm og Olivia som man også har hørt i radioen, men derudover er Øde Ø, Venner og Ingen Kan Love Dig I Morgen også helt okay numre. Øde Ø er en smuk sang som kærligheden lyser ud af. Venner er en sjov sang men den er også er en sang der udtrykker forundring, vil jeg mene, da han synger om en pige som blot mener at de er venner. Teksten handler om hvorfor hun mon så tager hans hånd når de går ned ad gaden hvis de kun er venner osv. Det er en uptempo sang, og det er klart et plus, da sangen ellers ville have fået et helt andet og mere trist aspekt. Ingen Kan Love Dig I Morgen, som lægger navn til Seebachs nye album, fortjener helt sikkert æren. Sådan som jeg opfatter sangen, handler den kort og godt om, at man skal nyde livet og få noget ud af hver eneste dag da ingen ved hvor lang tid man har her på jorden. Denne sang kunne også sagtens have været trist og indadvendt — det kommer alt sammen an på hvordan man komponerer musikken. Jeg vil mene at det er igennem musikken at tekstens virkelige budskab kommer frem, og her formår Rasmus Seebach helt klart at få noget godt ud af noget trist. Hele albummet emmer af positivitet og livsglæde og selvom et nummer som Fri sætter tempoet lidt ned og minder lytteren om de triste ting i tilværelsen, kommer de resterende numre på banen med fornyet energi og positivitet som gør at man ikke bliver trist. 🙂

Korte facts:
Indtryk af coverindlægslayout: Stilrent, enkelt og klassisk — men på en god måde. Teksten er overskueligt sat op og kontrasten er fin så man sagtens kan læse teksten. Sort på hvid baggrund.
Udgivelsesår: 2013
Producere og co-producere: Seebach & Seebach for Top Notch Music. Medproducer: Lars Ankerstjerne. + Daniel Davidsen og Peter Wallewik (Øde Ø). + Martin Sommer (Du’ Det Dejligste)
Pladeselskab: Top Notch Music
Står sangteksterne i coverindlægget?: Ja
Sangskrivere:
1: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
2: R. Seebach, N. Seebach, L. Ankerstjerne, D. Davidsen og P. Wallewik
3. R. Seebach, N. Seebach, L. Ankerstjerne, V. Pontare og J. Wetterberg
4: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
5: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
6: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
7: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
8: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
9: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
10: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
11: R. Seebach, N. Seebach og L. Ankerstjerne
12: T. Seebach og I. Pedersen