Tag-arkiv: speciale

Min kandidatafhandling

Læsetid: < 1 minutter

Hvorfor ikke lægge min kandidatafhandling ud på nettet, så andre (eventuelt) kan få glæde af den?

Jeg skrev speciale om oversættelsesteori på sætningsniveau. Jeg sammenlignede og analyserede udvalgte tekststykker fra Wuthering Heights/Stormfulde Højder. Jeg håber, at du/I eventuelt kan få lidt glæde af mit speciale. Og hvis ikke, så har jeg det i det mindste godt med at se min kandidatafhandling online, så den kan minde mig om hvilken bedrift det er at skrive speciale.

Min kandidatafhandling (hoveddokument)

Bilag til min kandidatafhandling

Så er specialet klar til aflevering! :)

Læsetid: < 1 minutter

Det har været en lang og hård proces at skrive speciale, men det har også været lærerigt. De sidste par ugers tid har været lidt hektiske da jeg har haft travlt med at redigere mit speciale og læse korrektur på det. Knap 80 sider tager lang tid at rette igennem! Nu kan jeg endelig ånde lettet op! 🙂 (Altså kun lige indtil jeg skal i gang med forberedelsen til det mundtlige forsvar! :S)

Et eksempler til underviseren, et til censoren og et til mig selv!
Et eksemplar til underviseren, et til censoren og et til mig selv!

Specialeskrivning!

Læsetid: < 1 minutter

Min blog har ligget lidt stille det sidste stykke tid, men det er der en ganske naturlig forklaring på. Jeg er nemlig optaget af at skrive speciale. Min omeksamensopgave i Billedmedieoversættelse er afleveret (og bestås forhåbentlig) og så mangler jeg dermed kun mit speciale. Jeg er i fuld gang med at skrive speciale for tiden, så der er ikke tid til ret meget andet end det i hverdagene. Jeg tillader mig dog trods alt at holde fri i weekenden. 🙂

Jeg er bagud med specialeskrivningen, men i går lagde jeg en meget håndgribelig plan for hvor meget jeg skal skrive og på hvilke dage. Jeg har også lagt korrekturlæsningen ind og klargøring til aflevering af specialet. Jeg skal skrive ca. 3 normalsider om dagen, og det er jeg sikker på godt kan lade sig gøre. I går skrev jeg godt 3 sider, og det var endda noget værre rod at få styr på fordi jeg havde indtil flere halvskrevne afsnit som jeg skrev færdig i går. Nå, men planen er også mindst 3 sider i dag, så jeg må hellere komme i gang. Jo mere jeg får skrevet ekstra mandag til torsdag, jo mere kan jeg tillade mig at holde fri fredag (eller en anden dag på et andet tidspunkt).