Tag-arkiv: Parfumeanmeldelse

Nothing More – Gosh

Læsetid: < 1 minutter

Jeg synes denne parfume er ok. Jeg kan godt lide Nothing More, men det er ikke en af mine favoritter. Den er fin på en efterårsdag. Overordnet set er denne parfume god, men der er et aspekt af den som jeg går ud fra bare ikke er noget for mig. Jeg ved ikke hvilken en af duftnoterne det er, men jeg vil gætte på at det er sandeltræ (Sandalwood) som ikke behager mig. Nothing More har dog den fordel at dens maskuline duftnoter (bundnoterne) er med til at give fylde/dybde til det samlede duftindtryk.

Frugtnoterne i toppen understøttes fint af blomsternoterne i parfumens hjerte. Jeg kan godt lide denne parfume, men den er hverken frisk eller sød; den har en dybde og karakter som gør, at den for mig personligt både er svær at elske eller hade. Jeg vil formentlig ikke købe denne parfume en anden gang. For dem der gerne vil have en rar, dyb duft med en blanding af lidt maskuline duftnoter (sandeltræ, musk, vetiver, patchouli) og de feminine (frugterne og blomsterne), er Nothing More formentlig helt ok.

For facts om denne parfume, læs nærmere på følgende link (duftnoter, beskrivelse, anmeldelser):
http://www.fragrantica.com/perfume/Gosh/Nothing-More-16954.html

gs03 – Biehl Parfumkunstwerke

Læsetid: 2 minutter

Denne parfume er ikke lige min kop te. Jeg ved ikke helt hvilke duftnoter det er der gør udslaget, men jeg vil gætte på at det er træ, musk og krydderier. Jeg tror bare at jeg skal holde mig fra parfumer som er kategoriseret ‘unisex’ idet de nok har en tendens til at være for maskuline i forhold til mine præferencer.

Jeg kan godt lide kombinationer af kategorierne frugt/gourmand/citrus/blomster/sød, og gs03 er ikke ligefrem indbegrebet af kvindelighed. Jeg mener at denne parfume udelukkende bør bruges af mænd, da den har en ret mandlig lugt/duft (musk, træ, krydderier). De få “feminine” dufte (blomster og frugter) der er i denne parfume, er desværre ikke ret tydelige, og derfor er denne parfume for mig personligt et no go. Det er meget muligt at andre kvinder og piger vil synes at denne parfume lige er noget for dem, og det har de også ret til at synes. Jeg brød mig ikke ret meget om denne duft de første par gange jeg prøvede den, men jeg nåede da, trods alt, at holde en lille smule af denne anderledes duft.

Hvis man godt kan lide specielle/unikke dufte, så kan man fint give gs03 et forsøg — det kan jo være at man bliver positivt overrasket i modsætning til mig. Kort sagt er jeg glad for at jeg fik denne duft gratis som prøve. Men hvis man er mand, er denne duft/parfume sikkert helt ok.

For facts om denne parfume, læs nærmere på følgende link (beskrivelse af parfumen, duftnoter og anmeldelser):

http://www.fragrantica.com/perfume/biehl-parfumkunstwerke/gs03-18547.html