Tag-arkiv: Bohnanza

Bohnanza – kortspil

Læsetid: 2 minutter

bohnanzaBohnanza er et sjovt kortspil som handler om både at være heldig og at være god til at forhandle. Spillet kan købes på dansk og engelsk. Den version jeg har er engelsk og der er ekstra kort.

Hver spiller får et antal kort (dette kommer an på antallet af spillere) og hver spiller har så et antal ‘marker’ som han/hun kan så sine bønner på. Da det ikke sker så tit at man lige får de bønnekort man skal bruge, handler det derfor om at bytte sig til de rigtige bønnekort med de andre spillere. Reglerne er ret indviklede så dem vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det handler kort sagt om at få så mange points som muligt. De sjældne bønner giver flere points hvorimod de bønner der er mange af, f.eks. de blå, ikke giver så mange points — der skal altså flere såede/høstede bønnekort til for at få point. Jeg er ikke specielt god til at lave gode handler, men jeg har da vundet spillet et par gange. Hvis man både er heldig at få de rigtige kort plus man er god til at forhandle med de andre spillere, så har man stor chance for at vinde. Spillet er både sjovt, underholdende og udfordrende. Det kræver nogle gange at man holder tungen lige i munden, da nogle af de handler man kan få lavet kan ende med at blive ret komplicerede.

Det er et sjovt spil og det koster ikke ret meget.

Spillet er for 2 – 7 spillere

Et spil tager ca. 45 minutter.

Da spillet kan være ret indviklet, anbefales det at man har en vis alder inden man kaster sig ud i dette kortspil. Man kan dog sagtens som barn være med til at spille, men det vil nok kræve lidt venlig hjælp fra de voksne.  🙂