Er det helt håbløst?

Læsetid: 5 minutter

Først og fremmest undskyld til dem der eventuelt læser min blog. Undskyld fordi jeg ikke er bedre til at skrive på min blog oftere. Når det så er sagt, så er der dog ikke så meget nyt at berette om. Jeg er stadig/igen jobsøgende, og dét, som jeg havde håbet på ville blive til et fast job, mislykkedes på falderebet.

Siden jeg skrev blogindlæg sidst har jeg været i praktik/løntilskud to steder. Det første sted var Randers Kommune. Det var udemærket, og jeg havde flinke kolleger. Det handlede desværre ikke helt om det, som jeg havde håbet på, men jeg fik da nogle nye kompetencer, som jeg kunne skrive på CV’et, og som jeg stadig nævner i mine ansøgninger. Desværre har det ikke resulteret i et job endnu. Inden jeg startede hos Randers Kommune havde jeg faktisk to praktiksteder, jeg kunne vælge mellem. Og jeg valgte Randers Kommune fremfor Favrskov Forsyning, selvom jobopgaverne hos Favrskov Forsyning lød til at være udemærket. Det var også nogle flinke mennesker, jeg var til praktiksamtale med, og det ærgrede mig derfor at sige nej til dem. Jeg havde ikke regnet med, at nogen af de to steder kunne blive til et fast (eller tidsbegrænset) job, så jeg valgte Randers Kommune ud fra den formodning, at det var det sted med de arbejdsopgaver, der bedst ville styrke mit CV i forhold til et fremtidigt job. Min formodning om, at praktikken ikke kunne blive til et job holdt desværre stik. Det skulle dog desværre vise sig, at hende der fik praktikken hos Favrskov Forsyning i stedet for mig efterfølgende blev tilbudt en tidsbegrænset, men ordinær, stilling. Hun har dog godt nok en lidt anden profil end mig, så det er ikke sikkert, at jeg ville være blevet tilbudt det samme, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig, og ærgres over det jeg eventuelt er gået glip af.

Senere kom jeg i virksomhedspraktik hos Hinnerup Hvidevarer & Belysning. Et hyggeligt og godt sted. Det viste sig at være meget bedre, end jeg havde forventet og troet, og mine kolleger var rigtig flinke. Jeg var så heldig, at min praktik blev forlænget så meget den kunne, og da praktikken til sidst ikke kunne forlænges mere, så blev jeg ansat i løntilskud, hvilket jeg var rigtig glad og taknemmelig for. Jeg ville dog bare gerne helst have et fast job, men jeg var glad for at få noget længere tid hos mine flinke kolleger. Da løntilskuddet stoppede, var min chef desværre nødt til at sige stop på grund af besparelser. Mine kolleger (og jeg) var rigtig kede af, at jeg ikke kunne blive, men jeg har tilgengæld fået nogle gode kompetencer. På baggrund af det job, er jeg blevet meget mere bevidst om, hvilken type job, det egentlig er, jeg gerne vil have. Og derfor søger jeg primært job, der minder om det jeg havde hos Hinnerup Hvidevarer & Belysning, da jeg har fundet ud af, at det er en type job, der passer rigtig godt til mig både personlighedsmæssigt men også kompetencemæssigt. Jeg lærte en masse nye ting, jeg har fået et større netværk med flinke mennesker, og jeg har fået en rigtig god udtalelse med på vejen. Det er alt sammen guld værd, men det har desværre heller ikke resulteret i et job (endnu).

Selvom jeg (stadig) ikke har et job, og jeg har en masse fritid, så føler jeg ikke rigtig at min fritid er “min”. Der er dog ikke nogen, der ånder mig i nakken og tjekker om jeg søger x antal job om ugen… altså udover mig selv. Selvom jeg selv bestemmer hvilke job jeg søger, og der ikke er nogen fra Jobcenteret at stå til ansvar over for, så har jeg alligevel en samvittighed der siger, at jeg skal søge-søge-søge job flere gange om ugen. Min fritid har en værdi, selvfølgelig, men eftersom der ikke er noget bestemt jeg skal nå, så mister den alligevel lidt af sin værdi. Jo mere fritid man har, jo mindre er den værd, føler jeg. Jeg ville dog ikke arbejde 24/7, for der bør være, efter min mening, en vis balance mellem arbejde og fritid. Jeg har ting jeg skal ordne (jobsøgning, indkøb, tøjvask, oprydning, rengøring, etc.), og det får jeg gjort. Men alle de andre ting, som jeg egentlig gerne ville gøre, men som jeg ikke får taget mig sammen til, dem udskyder jeg, fordi jeg tænker, at jeg kan gøre det i morgen. Såsom at få skrevet blog… Det har jeg udskudt. Ikke fordi jeg ikke havde tid, men fordi jeg har lavet andre ting, og tænkt at der måske ikke var så meget at fortælle alligevel. Min bedre halvdel kommer med forslag til hvad jeg kan gøre (med al den fritid jeg har, men som jeg ikke får så meget konstruktivt ud af, som jeg gerne ville), og han nævnte forleden, at jeg kan skrive musikanmeldelser. Han har ret. Jeg var egentlig i gang med det, men jeg nåede kun at skrive nogle få anmeldelser, inden jeg holdt op med det. Mine anmeldelser breder sig nok over for mange forskellige ting, så hvis jeg kun skal fokusere på at anmelde én ting, så er det musik. Mine anmeldelser ER at finde her på bloggen, men de forsvinder bare ud af bunden, så man skal klikke tilbage for at se dem. Jeg har tænkt mig at lave et nyt menupunkt med “Anmeldelser”, som derefter skal være inddelt i kategorier (eller også skal der ikke være nogen underpunkter, men bare en side med alle mine musikanmeldelser). Jeg bilder mig selv ind, at jeg er god til at anmelde musik, men det sørgelige er, at der måske slet ikke er nogen der læser mine anmeldelser. Ergo tænker jeg, at det vil hjælpe lidt, hvis jeg laver et menupunkt i stedet for at de ligger og roder i min blog. 🙂

Ak… jeg havde måske alligevel noget på hjerte. Jeg håber, at der er andre der læser tekster på min hjemmeside end mig selv. Du må endelig lægge en besked, så jeg ved, at der er nogen derude. Og du er velkommen til at følge med fremover, for jeg planlægger at være mere aktiv på min hjemmeside, så du kan forvente nyt indhold, men også ændringer i hjemmesidestrukturen.