Fanget

Jeg tumler rundt
Banker hovedet ind i muren
Tumler rundt igen
Og ramler ind i dig
Vi er begge fanget
i dette store rum
som man kun kan komme ind i
og ikke ud…

Hvor er du nu
Du som jeg nu har knyttet mig til
Nu er alt sort
Er du allerede gået bort?
Jeg ville have fortalt dig
Hvad du betyder for mig
Men jeg kan ikke mere finde dig her…

Hvor er væggen?
Jeg flyver fremad
og nu fandt jeg da ud af hvor væggen er
Jeg prøver at flyve op
bare for at finde ud af der ikke er højt til dette loft.

Hvem er de som spærrer os inde?
Der er intet af det jeg vil finde
Det er kun dem der kan komme
og så gå igen…
Men de bliver her aldrig mere end et øjeblik
Disse store behårede ting
Jeg tror det er dem mennesker kalder for hænder
Men jeg kan ikke bide fra mig
Jeg har ingen tænder
Kun et næb.

Nu kommer hånden
Jeg frygter den vil tage mig
Men nej
Den tager min bedste ven
og nu er den på vej
væk…

Væk..!
Det vil også ske for mig en dag
Jeg ved det
Og de kan ikke få mig til at tro andet…

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *