Du

Du ruller rundt og griner
og kigger pludselig blidt på mig
Så kilder du mig til jeg hviner
og kigger bedende på dig
Åh, hvis bare alt var en leg
I visse ting må man vælge den seriøse vej

Du spiser spaghetti så det hænger ud af din mund
Jeg kan godt li’ at du går op i at holde dig sund
Og din mave bliver aldrig bare lidt for rund
Du har et stykke kød fra sovsen til at sidde på din kind
Måske er dit ydre ikke altid lige smukt
Men det er dit sind

Du kan godt li’ at kigge efter piger du møder på din vej
Og desværre kan de også li’ at kigge efter dig
Jeg nævnte det for dig en dag
Og du sagde bare, “Du er den eneste for mig”
Hvis du en dag spørger om jeg stoler på dig
Har jeg lyst til at sige nej
Men jeg gør det ej

Du går op i biler og sport
Men hvis jeg spørger om du vil med ud at løbe en tur
Svarer du, “Nej, det er for hårdt”
Til gengæld laver du god slankende mad
Og du forstår at dække et romantisk bord
Du ved altid lige hvordan du skal gøre mig glad

Mine veninder fatter ikke hvorfor jeg gider
Men Gud – de kigger kun på dine dårlige sider
Men jeg har fundet det smukke i dig
Og et sted ved jeg at du elsker mig
Mine veninder ville ha’ sagt farvel
Men jeg elsker dig bare alligevel.

© Copyright, Ida Pedersen, udateret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *